Franskmændende vil i det kommende landsholdsvindue igen have fornøjelsen af at have guldfuglen over alle guldfugle Victor Wembanyama på landsholdet.
Det franske basketballforbund har mandag bekræftet, at det forventede førstevalg i NBA´s 2023 draft vil være en del af Frankrig-truppen, der i februar-måned skal møde Tjekkiet og Litauen i kvalifikationen til VM 2023.
Wembanyama debuterede for Frankrigs A-landshold mod Litauen i det seneste landsholdsvindue i november, og allerede i sin første kamp for Frankrig stjal den tårnhøje franskmand overskrifterne med 20 point og ni rebounds. Læs mere om hans landsholdsdebut her.
I landholdsvinduets anden kamp, mod Bosnien, noterede han sig for 19 point og fire rebounds.
Læs mere om Victor Wembanyama her
Wembanyama og co. møder Tjekkiet den 23. februar, mens Litauen står på programmet den 26. februar. Frankrig har allerede kvalificeret sig til VM-slutrunden, så de to kampe er blot en formalitet.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)