Det er altid spændende at se hvordan bookmakerne, vurdere styrkeforholdet i Basketligaen. Og flere af dem har nu odds på vinderen af den kommende sæson af Basketligaen.
Ikke overraskende, så er både Danske Spil og Bet365 enige om at det endnu engang bliver Horsens og Bakken Bears i finalen, og med Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits lige under dem.
Der er dog lidt delte meninger om hvem der napper guldet. For hos Danske Spil, har man sat Bakken Bears som favoritter til odds 2,05, mens Horsens giver 2,70 igen. Hos Bet365 har man helgarderet sig, og givet begge 2,20.
I bunden af rækken er bookmakerne dog enige i, at Hørsholm må forventes at være det stærkeste det hold, efterfulgt af Randers Cimbria. På syvende og ottende pladsen ender henholdsvis SISU og Stevnsgade, hvis man skal tro bookmakerne.
Her på siden vil vi ikke give vores bud, før alle klubber er på plads. Men når vi nærmer os sæsonstart, kigger vi nærmere på alle hold, og giver vores bud på en slutning på 2016/2017 sæsonen.
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.