Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Månedens hold i NBA juni – Finals Edition

Toronto Raptors har taget et NBA mesterskab hjem til Canada for første gang i historien. Finaleserien var fuld af action og store præstationer, der sikrede canadierne Larry O’Brien-trofæet. Her kigger vi lidt på, hvilke spillere der udmærkede sig særligt og fortjente en plads på vores Finals-hold.

Kyle Lowry, Toronto raptors

16,2 point – 7,2 assists – 4 rebounds

4 sejre – 2 nederlag

Den til tider udskældte Kyle Lowry lukkede endegyldigt munden på samtlige kritikere. Med store lederevner og et højt energiniveau bidrog han i stor grad til Raptors’ og sit eget første NBA mesterskab nogensinde. En bedrift man kun kan unde ham.

Lowry har en af de bedste evner man kan være i besiddelse af, når man spiller basket. Han kan spille en god kamp uden at det nødvendigvis kan læses på statistikker. Han kan foreksempel score 11-12 point, lave 4-5 assists tilsat med en håndfuld rebounds. Objektivt set ikke den mest ophidsende statline. Han laver mange af de usynlige men vigtige ting på banen, og derfor er det nemt at pege fingre af ham, når det ikke spiller for Raptors.  Kun i én, ud af seriens i alt seks kampe, sluttede Lowry i minus efter kampen, hvis man kigger på plus/minus statistikken. Det vil sige, at Raptors i fem af kampene var foran, når Lowry var på banen. I finaleserien var de nykåret mestre i snit 5.5 point foran, med den tætbygget point guard på banen. Til en sammenligning kan det nævnes, at Stephen Curry sluttede serien med -3.2 i samme statistik. Denne statistik fortæller ikke alt, men er stadig en god indikation på, hvordan en spillers bidrag påvirker hans hold.

Lowry sluttede serien af med sin statistik-mæssigt bedste kamp med 26 point – 10 assists – 7 rebounds og 3 steals.

Klay Thompson, Golden State Warriors

26 points – 2,4 assists – 4,8 rebounds – 58,5 % 3pt FG

2 sejre – 4 nederlag

Skarpskytten fra Californien var som altid sin indsats bekendt. Durants fravær gav ham som ventet mere plads at udfolde sine store kvaliteter på.

Dette års finaler var Thompsons femte i karrieren. Det er et højt antal i en alder af 29, og det gør at vi er blevet vant til hans altid høje niveau. Samtidig gør den vante situation også, at man måske ikke altid sætter pris på det længere. Den historisk gode skytte missede én kamp i finals, hvilket var hans første ud af 123 playoffs kampe. I de fem kampe som den ene Splash Brother spillede i finalerne ramte han afsindige 58.5 procent af sine trepointskud. Mest nævneværdig var kamp 5, hvor han ramte syv ud af 13 treere.

Kamp seks, som blev den sidste i finale serien, vil desværre altid blive husket for den alvorlige korsbåndskade, som Thompson pådrog sig. Samtidig vil mindet også være en heroisk Thompson, som efterfølgende gik tilbage på banen for at eksekvere begge de to straffekast, som han tjente på fejlen der førte til skaden. Det var i ægte Kobe Bryant stil, at han vendte tilbage til stående ovationer fra Oracle Arena. Momentet må have givet de fleste neutrale tilskuere kuldegysninger.

Kawhi Leonard, Toronto Raptors

28,5 point – 4,2 assists – 9,8 rebounds – 2 steals

4 sejre – 2 nederlag

Finalens mest værdifulde spiller. Den titel har Kawhi Leonard nu to af. Som den første i historien har han fået titlen hos både et Western og Eastern Conference hold.

Skulle man give en pris for bedste psyke, ville Leonard højest sandsynligt vinde den. Ingen, som i INGEN overhovedet, kan bryde ind i den nærmest robotprogrammeret hjerne. Sådan har det i øvrigt altid været, hvilket er det mest imponerende. Lige meget hvor meget folk laver grin med Leonards væremåde, så ændrer han ikke det mindste på den. Alle mennesker kunne lære noget af dette.

Fra første sekund i finalerne, var The Claw tilpas. Den store scene gjorde ham kun bedre. Det var hans bane ligemeget om det var i Scotiabank eller Oracle Arena. Egenskaben til at spille på samme høje niveau ude og hjemme kendetegner spillets største stjerner. Man skal kunne regne med sin største stjerner, ligemeget hvor man spiller. Raptors kunne i allerhøjeste grad regne med sin stjerne.

Ingen kan sætte en finger på den fuldt fortjente hæder til Kawhi Leonard, som én gang for alle nu har slået fast, at han tilhører den absolutte top af NBA.

Draymond Green, Golden state Warriors

12,5 points – 9,3 assists – 10,8 rebounds – 1,7 steals

2 sejre – nederlag

Draymond Green er spilleren som alle elsker at hade, og sådan vil det med al sandsynlighed være resten af hans karriere. Uanset ens subjektive holdning om den åbenmundede altmuligmand er man nødt til at kreditere hans evner. Draymond Green er på trods af sin til tider provokerende facon en gave til NBA. Bum færdig slut.

I langt størstedelen af slutspillet rullede Green for alvor sit imponerende repertoire ud. Han præsterede seks triple-doubles i dette års playoffs. Ikke mindst i den sidste kamp, var Green på toppen af sit spil. Med 19 rebounds, 13 assists og 11 point var alle sider af Greens talenter til syne. Både de positive, men med otte turnovers, også de negative.

Draymond Green er, hvad han selv kalder for 16-kamp spiller. Altså en spiller, som lyser op i playoffs. Green er kendt for, ikke at tage den regulære sæson seriøst og ofte være i lidt dårligere form, end man kunne ønske. Alt dette skifter imidlertid i playoffs. Med skaderne til Klay Thompson, Kevon Looney og Kevin Durant, vil Warriors nok få brug for 16-kamps Draymond Green i alle 82 kampe næste år, hvis Warriors vil være med i toppen af vest.

Pascal Siakam, Toronto Raptors

19,8 points – 3,7 assists –  7,5 rebounds

4 sejre – 2 nederlag

Spicy P  er favoritten til titlen som året Most Improved Player. I finaleserien viste han virkelig, hvor dygtig og vigtig en spiller han er blevet for mestrene. Siakam blev topscorer i Torontos første og sidste sejr. Hans størrelse, hurtighed og bevæglighed gjorde livet surt for Draymond Green og hele Golden States mandskab.

Siakam læser spillet imponerende godt. Han har altid en plan, når han modtager bolden. Hvad end det er at aflevere videre eller angribe med det samme, spilder han ikke tiden. Det ses ikke mindst i hans fast breaks. Siakam er som regel hurtigere oppe ad banen, end forsvaret er hjemme.

Selv hvis en forsvarsspiller skulle være der, så har Siakam både sit imponerende spin move, samt en fantastisk følelse med bolden, som lader ham ramme lay ups i stil med de bedste finishers i spillet.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.