Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Hørsholm fik sen sejr over Stevnsgade

Der var lagt op til lokalopgør i Nørrebrohallen søndag aften, hvor Stevnsgade SuperMen tog imod Hørsholm 79ers. Gæsterne fra nord vandt en tæt kamp med 83-91.

Hørsholm kom godt fra start, hvor særligt Jyles Smith viste gode takter. Gæsterne kom foran 6-10, inden hjemmeholdet for alvor kom i gang og scorede ti ubesvarede point. Stevnsgade havde fra kampens start især held bag trepointslinjen, hvor fire af deres første fem scoringer kom fra. Hjemmeholdets Davie Champagnie scorede periodens sidste to point til 20-16.

Stevnsgade fortsatte med at holde taktstokkene i anden periode, hvor de spillede sig frem til en føring på 33-25 inden den tidligere Stevnsgade-spiller Mikael Vincents tog sagen i egen hånd for gæsterne med ni point på fire minutter. Det var dog ikke nok til en føring, og Stevnsgade kunne derfor gå til pausen med noget så sjældent som en føring på 41-38 til ligaens bundprop.

Hørsholm kom langt mere aggressivt ud til anden halvleg, og de kom hurtigt foran med 43-46 i starten af tredje periode. Herfra bølgede kampen frem og tilbage resten af perioden, hvor kampen stod uafgjort hele fire gange. Derfor sluttede periode ganske passende 61-61.

Stevnsgade spillede uden profilen Mike Flowers, der blev skadet i den seneste kamp mod Svendborg Rabbits. Der blev derfor i trukket tunge minutter på David Balaton, Davie Champagnie, Jesper Sandager, Jonel Visa og Nate Gibbs, og de virkede flade i fjerde periode, hvor Hørsholm kom flyvende fra start.

Hørsholm gik således efter fremragende holdspil på et 16-1 run fra fjerde periodes start til stillingen 62-77, og så troede de fleste, at kampen var afgjort. Stevnsgade-spillerne forsøgte at komme tilbage i kampen, men det resulterede i, at de spillede hero-ball, hvor særligt Champagnie konstant forsøgte sig på egen hånd – og ikke altid gik det godt.

Han havde dog en stor andel i, at kampen gik hen og blev spændende mod slut, hvor Stevnsgade med knap et minut tilbage blot var bagud 80-84. Tættere blev det dog ikke, hvorfor Hørsholm kunne trække sig sejrsrigt ud af opgøret med en sejr på 83-91. Stevnsgade fik dermed tilføjet sæsonens sjette nederlag i lige så mange kampe. Hørsholm ligger på fjerdepladsen med tre sejre i fem kampe.

Bedste spiller for Stevnsgade blev Davie Champagnie, der sluttede kampen med 26 point og otte rebounds. Jyles Smith var Hørsholms bedste, og han sluttede med 19 point, fire assists og tre rebounds.

Stevnsgade skal i næste runde møde de forsvarende mestre fra Horsens IC på udebane, mens Hørsholm møder SISU på hjemmebane.

Foto: Boba Keseric

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Danmark

Til årets Jr. NBA Europe Tournament i Valencia vil Danmark være repræsenteret, da BørneBasketFonden har fået muligheden for at sende et hold afsted til...

Internationalt

Det 16-årige danske stortalent Marcus Engelhardt Møller har bundet sig til en tre-årig aftale med spanske Unicaja Baloncesto.

BMS Herlev Wolfpack

Dameligaens finaleserie starter i denne weekend, og her er der en optakt til de kommende finaler.

Aabyhøj IF

Dameligaens grundspil er slut, og nu venter der to spændende semifinaleserier, hvor to af holdene på papiret ser stærkest ud, men i slutspillet kan...

Basketligaen

Torsdag aften sikrede Horsens IC sig for anden runde i træk en sejr over en af holdets nærmeste konkurrenter i Basketligaen.

Hørsholm 79ers

Dette er en del af en optaksserie om holdene i Dameligaen 2020/2021. Første hold til at blive præsenteret er de forsvarende Danmarksmestre Hørsholm 79ers.

Basketligaen

Jonathan Gilling blev født d. 29. juni 1991 og er opvokset i Rungsted. Han er en af de mere erfarne spillere på det danske...

Hørsholm 79ers

Hørsholm 79ers er vinderen af årets pokalturnering på damesiden efter en sejr i finalen på 84-63 mod Værløse Blue Hawks.