Lørdag aften bragede Virtus Bologna og Olimpia Milano sammen i kamp 2 af finaleserien, som Bologna denne gang vandt med 72-64. Serien står nu lige helt lige og kamp 3 venter i Milano.
Milano startede kampen bedst, men Bologna kom bedre med i løbet af kampen. Bologna virkede mest oplagte i anden halvleg og udbyggede føringen med stor hjælp fra den dygtige georgiske forward Tornike Shengelia. Den georgiske landsholdsspiller, som vi også husker fra kampen mod Danmark, lavede 21 point.
Shields lavede 5 point og havde en stille dag på kontoret. Det samme kan man sige om Iffe Lundberg, der endte på 4 point.
Det lover godt for resten af finaleserien, og fans kan se frem til næste spændende opgør mellem Virtus Bologna og Olimpia Milano.
Kamp 3 er på tirsdag i Milano klokken 20.30 dansk tid.
Læser dagligt til finansøkonom, men har en stor kærlighed for basketball 🏀 I min fritid er jeg ansat som skribent for Fullcourt hvor jeg primært dækker europæisk basket.