Selvom man ikke følger med i college basket, har man sikkert både set og hørt navnet Emoni Bates. Den 17-årige Bates valgte at skippe et år i High School for at kunne spille for Penny Hardaways Memphis Tigers.
Jonathan Wasserman kunne i dag reportere, at NBA-talentspejder ikke længere ser Emoni Bates som et top-pick i 2023 draften. De har samtidig svært ved at se Emoni Bates som en spiller, man kan bygge et hold rundt om. Bates, som er 6’9’’ Small Forward er længe blevet sammenlignet med Kevin Durant, da de fysisk minder om hinanden og har samme spillestil.
Emoni Bates is no longer being viewed as a prospect NBA teams think about rebuilding around, per @NBADraftWass
“Before exiting the lineup with a finger injury midway through December, Bates was shooting 37.4 percent through 10 games with 25 turnovers to 12 assists.” pic.twitter.com/mj3byx1S60
— NBA Central (@TheNBACentral) January 8, 2022
Emoni Bates’ beslutning
Vi kan ikke komme udenom, at Penny Hardaway ikke har formået at få det bedste ud af Bates. Det unge talent har spillet ti kampe for sit hold. I gennemsnit har han scoret 10,8 point per kamp med en effektivitet på 37,4 procent fra gulvet og 31,1 procent på sine 3-pointsforsøg. Hardaway prøvede at spille Bates som points guard. Det endte dog hurtigt.
Memphis har haft nogle interne problemer, hvilket blev tydeligt, efter Memphis tabte til Ole Miss, hvor Penny Hardaway udtalte sig i bramfrit.
“Det har været elendige … jeg bliver nødt til at være et røvhul fra nu af og kun spille de spillere, der bekymrer sig. Hovedårsagen til, at vi har disse tabte kampe er, at veteranerne ikke ønsker at tage unge fyre under deres vinger. De vil have, at det handler om dem,” udtaler Penny Hardaway til The Athletic.
Memphis har fået masser af omtale, dog ikke en særlig positiv omtale. Det kunne i sidste ende resultere i Bates’ beslutning om at skulle spille for Memphis i næste sæson. Hvis Bates ikke længere ser sig selv som spiller for Memphis næste sæson, kunne han vælge at finde et andet college hold.
Bates kan dog ikke selv vælge, hvilket hold han vil spille for. Hvis Bates beslutter ikke at ville spille for Memphis, kunne man forestille sig, at der er en del hold, som kunne være interesseret, da han er et stort navn. Hvis Bates kunne finde et hold, hvor han ikke er omdrejningspunktet for holdets angreb, men derimod har en mindre rolle, ville det måske være en fordel for ham.
G-League kunne også være en mulighed. G-League Ignite, som er ejet af NBA, har de seneste 2 år prøvet at rekrutterer nogle af de bedste førsteårsspillere til deres hold. Bates ville fra start komme ind i et miljø, der er meget anderledes end i Memphis. Han ville være omgivet af professionelle personer og møde rigtig konkurrence, da de spiller imod tidligere NBA-spillere, spillere, som er på en two-way kontrakt og så videre.
Bates kunne også kigge mod Australien. Den australske liga (NBL) har de sidste to år produceret to top 10 valg. LaMelo Ball, der blev valgt af Charlotte Hornets i 2020 og Josh Giddey af Oklahoma City Thunder i 2021. Hos New Zealand Breakers er der også to spændende spillere, nemlig Hugo Besson og Ousmane Dieng, som kunne være på vej til NBA. Ligesom G-League ville Bates komme til at spille imod professionelle spillere og tidligere NBA-spillere i Australien.
Jeg har fulgt med i NBA siden 2013-14 sæsonen. Jeg følger ligeledes med i collegebasket.