Efter fyringen af Doc Rivers, har Philadelphia 76ers været på jagt efter deres næste cheftræner.
Nu skriver ESPN’s Adrian Wojnarowski, at de er nået frem til en aftale med Nick Nurse, om at han fremover skal stå ved roret.
Nick Nurse blev for lidt over en måned siden fyret fra sin post i Toronto Raptors.
Her var han cheftræner i fem år, hvor han blandt andet vandt prisen for årets træner i NBA, og bragte et mesterskab til det canadiske hold i 2019.
I Philadelphia 76ers vil han nu forsøge at bringe det bedste ud af et hold, som blandt andet har dette års MVP, Joel Embiid.
Embiid og resten af 76ers skal i næste sæson forsøge at vende tilbage fra et skuffende nederlag i kamp syv til Boston Celtics i dette års slutspil.
Det var også efter det nederlag, at man nåede frem fyringen af holdets tidligere cheftræner Doc Rivers.
ESPN Sources: Nick Nurse has reached an agreement to become the next coach of the Philadelphia 76ers. Nurse — who won an NBA championship and a coach of year award with Toronto — now gets to coach the 2023 MVP Joel Embiid. pic.twitter.com/SrsXhzx7Y3
— Adrian Wojnarowski (@wojespn) May 29, 2023
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.