fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyhedsoversigt

Optakt til gruppe C – FIBA Basketball World Cup

570x70

24 landshold, men kun to pladser i finalen – Der er kun få dage til FIBA Basketball World Cup, hvor nogle af verdens bedste basketball spillere skal forsøge at spille deres landshold i finalen i Madrid.

Det er den 17. gang der afholdes VM i Basketball, men det er første gang under navnet FIBA Basketball World Cup, tidliger hed det FIBA World Championship. Formaten og antal deltagere er der dog ikke pillet ved, der er 24 landshold fordelt i 4 grupper á 6 landshold, hvor af de bedste fire går videre til Top 16 runden. Fra og med top 16 runden, og mod finalen spilles der kun knockout kampe – Altså en kamp af stor betydning.

Turneringen starter den 30. august og varer til og med den 14. september, hvor finalen afholdes. De 6 værtsbyer er desuden Madrid, Barcelona, Granada, Barakaldo, Sevilla og Las Palmas.

Læs også: Sådan kan du se VM-kampene live hjemme i stuen til billige penge

Med en serie af fire artikler/optakter vil vi prøve at give jer et lille indblik og gennemgå alle landshold og deres chancer i de fire grupper til FIBA World Cup – Læs optakten til gruppe A og gruppe B – Her får du gruppe C.

Gruppe C

Vores bud på stillingen i gruppe C:

1. USA
2. Tyrkiet
3. Ukraine
4. New Zealand
5. Finland
6. Dominikanske Republic

Annonce. Scroll for at læse videre.

Dominikanske Republic (DOM) – Kan kun overraske

FIBA bwin Rang: Nr. 26
Sidste deltagelse ved FIBA Basketball World Cup: 1978 (2 sejre, 5 nederlag – nr. 12)
Bedste resultat nogensinde ved FIBA Basketball World Cup:
12. plads (1978)

Den Dominikanske Republic er tilbage i det fineste selskab i FIBA-regi, når de i morgen åbner deres VM mod Ukraine. Ikke siden 1978 har DOM deltaget ved VM. DOM er ikke spået mange chancer for at nå langt, især ikke efter at det tidligt i forløbet stod klart at power forwarden/centeren Al Horford fra Atlanta Hawks ikke nåede at blive sin skade kvit, og dermed hellere vil satse på at blive helt klar til den nye NBA-sæson.

Dermed må befolkningen fra den caribiske miniputnation sætte deres lid til rutinerede Francesco Garcia fra Houston Rockets, de europæiske profiler Edgar Sosa, James Feldeine og Eulis Baez fra henholdsvis den bedste italienske og spanske række og ikke mindst Jack Martinez. Jack Martinez spiller til dagligt i Venezuelas bedste række, men ikke desto mindre har han haft stor betydning for DOM’s succes.
Generelt set har Den Dominikanske Republic en god blanding af unge folk og rutinerede kræfter.

DOM kvalificerede sig til VM ved at blive nr. 4 i den amerikanske kvalifikationsturnering for næsen af Canada, Uruguay, Venezuela og Jamaica. En stærk pulje hvor Brasilien altså endte næstsidst! Man var også tæt på at kvalificere sig til VM i 2010, men tabte den afgørende kamp til Canada, som dermed tog 4. pladsen dengang.

Finland – Fart over feltet!

FIBA bwin Rang: Nr. 39
Sidste deltagelse ved FIBA Basketball World Cup: Ingen tidligere deltagelse
Bedste resultat nogensinde ved FIBA Basketball World Cup: 
Ingen tidligere deltagelse

Annonce. Scroll for at læse videre.

Finland ligger ikke i dybt i bevidstheden hos de fleste basketentusiaster – men ikke desto mindre har basketball aldrig været mere populært i de 1000 søers land. Man har ikke tidligere deltaget ved et VM, og det er da også kun takket være et wildcard, at man er repræsenteret ved dette VM. Man endte nemlig som nr. 9 i den afgørende VM-kval 2. runde pulje lige efter en af puljens øvrige deltagere Ukraine, og man kom derfor lige akkurat ikke med.

Flere af de finske spillere optræder til dagligt i den hjemlige liga, men profiler som shooting guarden Mikko Koivisto og point guarden Petteri Koponen findes man i henholdsvis den bedste tyrkiske og russiske række hos Gaziantep og Khimki. Denne giftige guardline skal give fart i angrebsspillet hos finnerne, som cheftræner Henrik Dettmann lægger stor vægt på.
Under kurven har man gennemrutinerede Hanno Möttöla på 37, som efter et hurtigt smut forbi NBA og Atlanta Hawks har bedrevet stor karriere rundt omkring i europæiske klubber. Det er ved at være efteråret for Hannos karriere, og hvilken måde at kunne slutte det af på ved, at spille ved sit lands første VM-deltagelse nogensinde.
Sidst, men ikke mindst, har man for første gang finsk-amerikaneren Erik Murphy med fra Cleveland Cavaliers. Erik har finsk mor, og har besluttet sig for at joine det finske hold. Dermed har man en ekstra tangent at spille på under kurven.

Finland er en underlig størrelse, men som helt sikkert vil gøre ondt på de andre hold i puljen, hvis de enten kan få gang i deres hurtige spil fra de vævre guard typer, eller, som under seneste EM, begynder at vise muskler. Det var der flere hold, der slog sig på.

New Zealand – Hvad kan de?

FIBA bwin Rang: Nr. 19
Sidste deltagelse ved FIBA Basketball World Cup: 2010 (3 sejre, 3 nederlag – 12. plads)
Bedste resultat nogensinde ved FIBA Basketball World Cup:
4. plads (2002)

Det lyder ikke videre imponerende, at blive nr. 2 ud af 2 i en kvalifikation, men på den bekostning er New Zealand endnu engang med til VM. Og selvom man af bookmakerne er spået at blive nummer chok, så har det oceanske mandskab bestemt ikke tænkt sig at lægge sig fladt ned. Ved seneste VM i 2010 i Tyrkiet, endte man således 3’er i sin pulje á point med både Spanien og Frankrig.

Annonce. Scroll for at læse videre.

New Zealands hold består af en del ældre spillere kombineret med gåpåmod fra holdets unge college-spillere. Denne rutine kan være afgørende i de tætte kampe, især med tanke på at flere af spillerne tidligere har deltaget ved et VM. Et af holdets helt store profiler er 33 årige Kirk Penney, der har gjort sig som profil siden han som 21 årig snittede næsten 17 point under VM 2002 hvor New Zealand sensationelt sluttede som nr. 4.
Derudover håber man, at de tre college-spillere Webster, Fotu og Loe viser hvorfor headcoach Vucinic har udtaget dem.

Et skår i glæden for “Tall Blacks” (De store sorte) er dog at big guy Alex pledger blev skadet under forberedelserne til VM. Dermed må man spille uden den 2.13 meter høje center.

Tyrkiet – Tid til oprejsning!

FIBA bwin Rang: Nr. 7
Sidste deltagelse ved FIBA Basketball World Cup: 2010 (8 sejre, 1 nederlag – 2. plads)
Bedste resultat nogensinde ved FIBA Basketball World Cup:
2. plads (2010)

Det tyrkiske landshold har noget at bevise for omverdenen. Ved seneste VM på hjemmebane, kom man helt til finalen, hvor man dog tabte til USA. Denne gang er man med til VM på et wildcard efter blot 1 sejr i kvalen, denne over Sverige, mens det blev til flere klare nederlag. Det på trods af, at man stillede med flere af de store profiler fra den bedste tyrkiske række samt Ömer Asik, der over sommeren har skiftet Houston Rockets ud med New Orleans Pelicans.

Man har dog måtte skifte lidt ud i sin roster fra kvalen til selve VM-turneringen, hvor nr. 2 på den interne topscorerliste, og sidste VM’s interne topscorer, Ilyasova er røget ud grundet en skade sent i NBA-sæsonen, så det tyrkiske wonderkid Cedi Osman, som blev u20 EM’s MVP, harfået chancen. En stor, men væver spiller fra topholdet Anadolu Efes, som man håber på, viser hvad fremtiden kan bygge på. Ydermere valgte en anden stor profil, Hidayet Türkoglu at stoppe sin karriere tilbage i marts måned.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Flere spillere, som Sinan Guler og Oguz Savas, var med på hjemmebane, da man vandt sølv, så den rutine, disse spillere har fra tidligere, skal være med til at bære holdet frem.
Derudover er det Asiks chance for at spille sig varm til den kommende NBA-sæson, efter en skuffende sæson med manglende spilletid pga. Asiks bænkning, da man i Houston valgte at rykke Dwight Howard under kurven, samt en knæskade, der holdt centerspilleren ude i flere måneder.

Der er ikke store forventninger til det tyrkiske hold, efter man kun kom med til VM på et wildcard, og at komme fra baghjul kan blive en stor fordel for tyrkerne, som altid står for at arbejde benhårdt.

Ukraine – På vej frem

FIBA bwin Rang: Nr. 45
Sidste deltagelse ved FIBA Basketball World Cup: Ingen tidligere deltagelse
Bedste resultat nogensinde ved FIBA Basketball World Cup: 
Ingen tidligere deltagelse

Ukraine overraskede alle ved at være meget konsekvente i kvalen, og med sejre i afgørende kampe mod Serbien og Italien, efter en stor afklapsning fra Letland, beviste man, at man fuldt fortjent kvalificerede sig til VM for første gang.

Det er den mangeårige, tidligere NBA-coach Mike Fratello, der siden 2011, har styret løjerne i Ukraine, og han har fået holdet på plads.
En af holdets profiler er amerikanskfødte Eugene Jeter, som efter en sæson i ukrainsk basket tilbage i 2007/2008, fik gjort så godt indtryk, at han sidste år blev kontaktet angående at stille op for det ukrainske landshold. I kvalifikationen viste han et dræbende 3’er skud og et godt blik for sine medspillere. Eugene Jeter spiller til dagligt i den kinesiske liga, og har generelt været en del omkring.
Udover Eugene Jeter så har Ukraine NBA-spilleren Viacheslav Kravtsov, som man sætter sin lid til. Kravtsov fik ikke mange minutter for sin klub Phoenix Suns sidste sæson, men centeren på 2.11 meter bliver en vigtig brik, når de ukrainske spillere er klar til at slås for sit land, for han fylder meget under kurven.
Sidst, men ikke mindst, så har man shooting guard Sergii Gladyr, som til daglig optræder i den bedste franske række. han var næstmest scorende spiller for Ukraine i kvalifikationen, og kan dermed blive et farligt våben sammen med Eugene Jeter, hvis de to formår at få løbet fri til skud.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Derudover er det småt med kendte spillere, men Mike Fratello har netop forstået at sammensætte en homogen trup, der er villige til at kæmpe, det bedste man har lært.

USA – Dem – og så de andre

FIBA bwin Rang: Nr. 1
Sidste deltagelse ved FIBA Basketball World Cup: 2010 (9 sejre, 0 nederlag – 1. plads)
Bedste resultat nogensinde ved FIBA Basketball World Cup:
1  plads. (1954, 1986, 1994, 2010)

Det er næsten absurd, når man kigger på det amerikanske hold, og kan konstatere, at man slet ikke er i stærkeste opstilling. USA er klare favoritter til endnu engang at snuppe 1. pladsen, ligesom de gjorde i 2010 efter 16 års tørst efter guld.

Med spillere som Stephen Curry, James Harden, Kenneth Faried og mange flere, så er der gode muligheder i alle facetter at spillet for amerikanerne. En masse spillere, der kan tage 3’er skuddet, skuddet i posten samt dominere rummet under kurven. Nogle vil mene at for mange kokke fordærver maden, men det er svært at se, hvordan dette hold skal ødelægge det for sig selv.

Man har måtte undlade spillere som Kevin Durant, Paul George, Lebron James og Carmelo Anthony pga. skader, frygten for netop det samme efter Paul George frygtelige benskade i netop en landskamp og manglende interesse fra nogle spillere i at bruge en velfortjent sommerferie på at spille VM.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Overraskende for mange er det dog at Chicago Bulls spilleren Derrick Rose har fået lov at deltage til VM med hans skadeshistorik in mente. Han har stort set ikke spillet de sidste tre sæsoner, hvor han gang på gang er røget ud med en knæskade. Hvis han kunne komme i gang uden at blive skadet, ville det dog være fantastisk for Bulls, som har brug for Rose’s evner.

(Foto: FIBA)

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Brooklyn Nets

Den 11. marts afbrød Adam Silver den nuværende NBA-sæson. Mange frygtede, at det ville ende med en aflyst sæson, men om under en måned...

Basketligaen

Randers Cimbria offentliggjorde for nyligt, at de hentede den amerikanske guard Deuce Bello, der dog også ejer et nigeriansk pas. Nu henter klubben tilsyneladende endnu...

Blog

I skyggen af en anden legende i NBA, Kobe Bryant, der i denne sæson har sat sine ben på trægulvet for allersidste gang, siger...

Bakken Bears

Tirsdag aften klokken 19.00 inviterer Randers Cimbria til gratis topkamp på hjemmebane i Arena Randers. Når Bakken Bears tirsdag eftermiddag hopper i spillerbussen, er...

Nyhedsoversigt

For at afrunde et fantastisk velspillet Eurobasket 2015, hvor det rutinerede hold fra Spanien igen løb med titlen som europas bedste, er vi gået...

Basketligaen

Basketligaen banker så småt på døren med kun små to måneder til sæsonstart, og hos Team FOG Næstved har man store forventninger. De danske bronzevindere fra...

Basketligaen

Den 29-årige englænder Liam Potter har forlænget med Svendborg Rabbits for endnu en sæson. Liam Potter skiftede midt i sidste sæson fra Team FOG...

Dallas Mavericks

NBA’s ukronede konge af TNT indslaget Shaqtin’ A Fool med Shaquille O’Neal, JaVale McGee har fundet en ny klub. Den 2,13 m høje center har...