fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NCAA

March Madness: Finalisterne er fundet

Final Four blev i nat sparket i gang med to fantastiske kampe mellem fire ikoniske hold. Her fandt vi ud af, hvem der skal spille finalen ved den ikoniske March Madness turnering.

Final Four blev i nat sparket i gang med to fantastiske kampe mellem fire ikoniske hold. Her fandt vi ud af, hvem der skal spille finalen ved den ikoniske March Madness turnering.

Final Four turneringen blev i nat skudt i gang i Ceasars Superdome i New Orleans, der normalt huser NFL-holdet New Orleans Saints. 70.602 mennesker var samlet for at se to kampe mellem fire af de mest ikoniske basketball-programmer i college.

Villanova, North Carolina, Kansas og Duke er årets semifinalister, og det er en forsamling af historisk stærke hold. Alle hold har taget flere mesterskaber ved March Madness. Alle har faktisk også vundet et mesterskab efter 2008. De har faktisk siden 2008 vundet syv ud af 14 mulige finaler. Det er altså ikke tilfældigt, at de står her.

Kansas vs Villanova – resultat: 81-65

Ti år efter de led et nederlag i finalen ved March Madness i samme arena, kunne Kansas Jayhawks gå i finalen efter en flot sejr over Villanova med resultatet 81-65. Dermed står Kansas med muligheden for at tage deres første mesterskab siden 2008.

Villanova gik ind til kampen uden en af deres store profiler Justin Moore, der sprang sin achilles-scene i sidste kamp i turneringen. Selv med Justin Moore ville de have haft svært ved at sætte en stopper for Kansas, der startede med at brænde nettet af tidligt i kampen. De kom foran med 10-0 inden Villanova kom på tavlen. Det var en præstation af fuld dominans, der var at se i første halvleg, hvor de kom foran med 38-19 i starten af kampen.

Kansas måtte sætte en af deres profiler, David McCormack, ned på grund af fejlproblemer, og det hjalp Villanova tilbage i kampen. I sidste ende var det dog for svært for Villanova at komme tilbage i kampen, da Kansas spillede fantastisk forsvar og var virkelig velskydende med deres 53 procent fra gulvet og 54 procent bag trepointslinjen. De manglede Justin Moore, selvom Collin Gillespie gjorde sit for at holde dem inde i kampen. Det blev dog til en Kansas sejr.

Kampen blev afgjort af to store skud fra distancen af Christian Braun, der sendte Villanova hjem til Philadelphia.

Kampens bedste spillere

Ochai Agbaji (21p, 6/7 3pt)

Ochai Agbaji har i de seneste to kampe virkelig leveret. Specielt fra distancen har han været imponerende, og han har virkelig lagt sit navn i bowlen for at være turneringens bedste spiller. I nattens kamp mod Villanova ramte han sine første seks forsøg fra distancen, og først med to minutter tilbage af kampen brændte han bag trepointslinjen.

David McCormack (25p, 9reb, 10/12 FG)

Titlen som kampens spiller må dog gå til David McCormack. Han dominerede inde i feltet, hvor han scorede størstedelen af sine 25 points. Han stod også for kampens største highlight, da han dunkede hårdt over Villanovas Jermaine Samuels.

Collin Gillespie siger farvel efter en stor karriere ved Villanova

Der er jo altid en taber. I denne turnering er der faktisk 63 tabere, og i går fandt vi endnu en. Det ville være modbydeligt at påstå, at Collin Gillespie ikke gav alt, hvad han havde for sit hold i går. Han scorede 17 points, hvoraf 15 af de points kom fra bag trepointslinjen. Det var dog ikke nok. Efter fem år og et enkelt mesterskab forlader han universitetet. Det var tydeligt at se, hvor meget det betød for den 22-årige guard, da han forlod kampen i tårer.

North Carolina vs Duke – resultat: 81-77

I den anden semifinale stod to af de mest ikoniske hold overfor hinanden. To hold, der har et klassisk rivalopgør mod hinanden, da universiteterne kun ligger 14 kilometer fra hinanden. Det er første gang, at de har stået overfor hinanden i semifinalerne ved March Madness, og kampen levede på alle måder op til hypen.

Kampen var modsat den første kamp tæt fra start til slut. I løbet af kampen var stillingen lige 12 gange og hele 18 gange skiftede det mellem, hvem der førte kampen.

Selvom Duke var i fejlproblemer ved flere af deres store spillere, der skulle holde styr på North Carolinas Armando Bacot, så førte de ved pausen ved stillingen 37-34.

Anden halvleg blev en masterclass i, hvordan man skal skyde bolden fra distancen med ryggen mod muren. Der var utallige store skud, der virkelig gav liv til kampen.

 

I anden halvleg så vi Caleb Love antænde igen, hvor han scorede 22 points. Han sænkede også et stort skud fra distancen med 20 sekunder igen, der sendte North Carolina foran med fire points. Dermed kunne de tage sejren.

Kampens bedste spillere

Caleb Love (28p, 4reb, 4/10 3pt)

Det er svært at komme uden om netop Caleb Love. Efter en anonym første halvleg gik han amok i anden halvleg. Her scorede han 22 points, og han var deres go-to-guy i de døende minutter, hvor han sænkede flere store skud. Han sænkede den store trepointsscoring, der allerede bliver kaldt ”The shot that retired Coach K”.

Armando Bacot (11p, 21reb, 8oreb)

Der gik et chok igennem arenaen, da Armando Bacot gik ned med en skade, efter han vred rundt på sin ankel i anden halvleg. Han forlod kampen kortvarrigt, men vendte tilbage og hjalp North Carolina til en sejr. Hans 21 rebounds var med til at give ham sin 30. double-double i sæsonen, hvilket er historisk højt i ACC-conferencen. Han fejlede ud sent i kampen, men holdet kunne hive sejren i land.

Bancherro stempler ud

Paolo Bancherro har spillet en stor turnering. Han har vist sig frem fra sin bedste side, og også i nattens kamp mod North Carolina var han god. Han scorede 20 points og havde 10 rebounds, men måtte forlade turneringen som den sidste af favoritterne til førstevalget ved næste NBA-draft.

Næste gang vi ser Paolo Bancherro i en basketball-kamp er det som NBA-spiller. Det hold, der vælger ham, får en virkelig talentfuld spiller, der over den seneste måned har bevist, at han kan levere, når det gælder.

Goodbye Coach K

Dukes træner hedder Mike Krzyzewski, og han bliver normalt bare kaldt Coach K. Han har været landstræner for USA, hvor han har ført dem til tre olympiske guldmedaljer. Det er dog hos Duke, at han har skabt sit ’legacy’. Han blev gjort til cheftræner for universitetet, da Ronald Regan var præsident, da han fik nøglerne i 1980.

Da han først overtog nøglerne til Duke var han ikke den mest kendte træner, og han har givet nogle amerikanske sportsskribenter hovedpine med sit komplicerede efternavn.

Han har hentet fem mesterskaber til universitet, vundet 1202 kampe, og han har trænet spillere som: Jayson Tatum, Kyrie Irving, Zion Williamson, Grant Hill, JJ Reddick og Elton Brand. Det er samtidig over 20 år siden, at han blev valgt ind i Basketball Hall of Fame, det siger vel det hele.

Nu er det slut. Den legendariske træner takker af, efter en meget flot karriere. Vi har samlet nogle reaktioner herunder fra Coach K, der takker af.

Optakt til finalen

Kansas og North Carolina møder hinanden i en spændende finale mellem to stærke hold. Kansas var en af forhåndsfavoritterne, mens North Carolinas vej til finalen har været en overraskelse.

Kampen spilles natten til onsdag, så hvis du vil se et fantastisk opgør foran 70.000 mennesker, så skal der kaffe på kanden, mens næste dag står på tunge øjne. Tro mig, det er det hele værd.

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

UConn's Geno Auriemma er nu medindehaver af en af de mest prestigefyldte personlige rekorder i college-basket, efter Uconn i fredags slog North Carolina.

Basketligaen

Randers Cimbria har skrevet under med amerikanske Ethan Porterfield, der kommer til Kronjylland efter en årrække på college hos Indiana University of Pennsylvania.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks har præsenteret 21-årige Marvin Brumfield, der senest spillede basketball på college i USA.

Landshold

Efter et år i Canada blev det tirsdag offentliggjort, at det danske talent Johan Munch har valgt at spille for Oregon State College næste...

NCAA

I sidste uge kunne vi berette om, at kampen mellem Iowa Hawkeyes og LSU Tigers tiltrak flere seere end nogen anden kvindelig college kamp....

Internationalt

Colorado Buffaloes´ mest scorende spiller fra distancen nogensinde, danske Frida Formann, har offentliggjort, at hun vender tilbage til sit femte og sidste år på...

NCAA

Årets helt store opgør i college-rækkerne fandt sted natten til onsdag. Her var Caitlin Clark og Iowa Hawkeyes på besøg hos Angel Reese og...

Internationalt

Vilkårene er vind eller forsvind, når danske Frida Formann lørdag aften står overfor den amerikanske collegestjerne Caitlin Clark og Iowa Hawkeyes i kampen om...