Torsdag aften spillede Virtus Bologna med Iffe Lundberg og Olimpia Milano med dansk-amerikanske Shavon Shields mod hinanden i et hæsblæsende finaleopgør, som skulle ud i overtid for at blive afgjort. Kampen var intens fra start til slut, og begge hold kæmpede hårdt for at få fingrene i sejren. Shavon Shields leverede især en fantastisk præstation for sit hold.
Bologna startede kampen bedst og virkede ovenpå. Hjemmebaneholdet gik også til pause med en føring på 33-25. Milano-mandskabet kom dog ud til anden halvleg med et helt andet udtryk og virkede meget energiske i kampens anden halvdel. Kampen endte helt lige med 68-68 i regulær tid efter 40 minutter.
Milano og Shields viste sig at kunne skrue yderligere op for tempoet i overtiden og vandt kampen 75-86 med cifrene 7-18 i overtiden.
Shields lavede 25 point på 27 minutter og var 6/7 på 3’eren.
Iffe Lundberg spillede sin første kamp efter sin skade og lavede 10 point og 5 assists.
Det lover godt for resten af finaleserien, og fans kan se frem til næste spændende opgør mellem Virtus Bologna og Olimpia Milano.
Kamp 2 er på lørdag klokken 20.30 dansk tid.
Læser dagligt til finansøkonom, men har en stor kærlighed for basketball 🏀 I min fritid er jeg ansat som skribent for Fullcourt hvor jeg primært dækker europæisk basket.