fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

BC Copenhagen led snævert nederlag til Team FOG Næstved

Torsdagens opgør i Basketligaen endte med et tæt drama, hvor Team FOG Næstved trak det længste strå til sidst. Kampen sluttede 81-82. BC-profilen, William Vang, satte efter kampen ord på deres kamp.

Foto: Matthias Storgaard - Stuntdouble Media

Basketligaen er kommet i gang for fuld blæs i 2024. Årets anden kamp blev opgøret mellem BC Copenhagen, som bød Team FOG Næstved på til dans i Valbyhallen. BC Copenhagen og Team FOG Næstved har mødt hinanden en del gange allerede i denne sæson, hvor de både har spillet deres første kamp i Basketligaen mod hinanden og i pokalturneringen. Begge gange er det blevet til en sejr til Team FOG Næstved, men gårsdagens opgør blev tættere end de tidligere kampe.

Efter en tæt kæmpet kamp, kunne Team FOG Næstved knebent hive sejren i land. Opgøret sluttede 81-82 til gæsterne fra Næstved.

Drømmestart

Det var gæsterne, der fik den bedste start på kampen. De blæste Team FOG Næstved af banen i kampens første minutter, hvilket tvang gæsternes cheftræner, Daniel Pearson, til at tage en time-out. Og I følge BC Copenhagen-profilen, William Vang, så blev lige netop den time-out afgørende for resten af perioden.

“Vi starter godt ud, får stops i forsvaret, og rammer vores skud. Efter deres timeout begynder de at spille med mere fart. Vi får ikke løbet hjem i transition, samtidig med de rammer en masse skud, og når de ikke rammer, får de angrebs-rebounds og scorer. Jeg vil mene den manglende intensitet og bevidsthed i forsvaret, samtidig med vi ikke fik lige så gode skud i angrebet, er hvad der gik galt,” fortæller William Vang til Fullcourt.

Da holdene gik til pause var stillingen 38-51 til gæsterne fra Næstved.

Defensiven blev afgørende

Efter pausen havde BC Copenhagen fået bedre styr på kampen. De fik ændre nogle ting i pausen, som skulle ændres, hvis de ville tilbage ind i kampen. En af de ting, som skulle ændres var deres defensiv. Da den blev ændret, ændrede kampbillede sig, og det var Vang tilfreds med efter kampen.

“De scorede 51 point i første halvleg, hvilket er for meget. I anden halvleg kom vi ud med et andet mind-set i forsvaret. Vores intensitet, bevidsthed og aktivitet var der i modsætning til første halvleg. Når vi har de ting på plads i forsvaret, synes jeg, vi er et godt forsvarshold. Det er de afgørende faktorer, der resulterer i deres 31 point i anden halvleg, som jeg synes, vi kan se os tilfredse med. Og så synes jeg, vi har haft nogen virkelig gode træninger på det seneste, hvilket er altafgørende,” siger William Vang til Fullcourt.

Sejren i syne

Selvom det blev til et nederlag på 81-82, så blev det en meget tættere kamp, end da klubberne mødte hinanden i pokalturneringen. Der sluttede kampen 62-103 til Team FOG Næstved. Men spørger man Vang, så blev nøglen til en tættere kamp det samme, som BC Copenhagen fandt frem i anden halvleg af gårsdagens kamp, og som de manglede i pokalkampen.

“Jeg mener, det kommer ned til vores mindset i forsvaret. Når vi er fokuseret i forsvaret og får stops, får vi også bedre skud i angrebet. I sidste kamp mod Næstved var vi bestemt ikke klar,” forklarer William Vang.

Kampens statistikker

Det blev gæsternes stjernespiller, Eric Ayala, der sluttede som kampens topscorer. Han lavede 23 point i opgøret. For hjemmeholdet var det Durell Vinson. Han levede op til sit kælenavn, Mr. Double-double. Han sluttede kampen 16 point og 10 reounds.

De to tidligere Næstved-spillere, Martin Poulsen og Mathias Bak Christensen spillede også en god kamp mod deres gamle arbejdsgiver. Martin Poulsen sluttede kampen 13 point og 7 assists, mens Mathias Bak Christensen sluttede med 13 point og 7 rebounds.

Næste runde

Der venter også BC Copenhagen en svær modstander i deres næste kamp. De skal en tur til Jylland, hvor de skal møde Horsens. Den kamp skal spilles den 8. januar.

Team FOG Næstved får også hård modstander i deres næste runde. De får besøg af Randers Cimbria. Den kamp skal spilles den 11. januar, og den går i gang klokken 19:15.

 

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BC Copenhagen er ude af pokalturneringen, efter de noget overraskende tabte på udebane mod Vejen Basketball.

Bakken Bears

Det bliver ikke til en ny hjemmebane til Bakken Bears lige foreløbig. Onsdag skrev klubbens administrerende direktør, at projektet om en ny hal, der...

Bakken Bears

Team FOG Næstved fortsætter med at imponere i Basketligaen. Onsdag kunne de forlænge stimen som det eneste ubesejrede hold i ligaen, da de på...

Basketligaen

Førstepladsen i Basketligaen, Team Fog Næstved, kunne onsdag formiddag præsentere ny forstærkning til deres i forvejen særdeles spændende trup.

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.