Dane Erikstrup, Marqus Marion og nu Johan Munch – næste år vil der være hele tre danskere i den bedste collegedivision.
Tirsdag blev det offentliggjort, at det danske talent Johan Munch har valgt at spille for Oregon State College næste sæson.
Oregon State spiller i PAC-12, en af de stærkeste divisioner i den bedste collegerække, og næste sæson bliver det altså med dansk islæt på holdkortet.
Det bliver dog ikke uvant for Munch at spille på den anden side af Atlanten. Den seneste sæson har han nemlig spillet for det canadiske basketballprogram Orangeville Prep, hvor han blandt andet fik chancen for at spille over for supertalentet Cooper Flagg.
Sidste år deltog Munch sammen med U-18 landsholdet i Europamesterskaberne i Serbien, her førte han holdet i rebounds med et gennemsnit på 7,7. Derudover snittede han 15 point, hvilket gjorde ham til den næsthøjest scorende dansker.
Nu står det klart, at de næste fire år står nu på college og Oregon State Beavers for den unge danske forward.
Johan Munch har fået sin basketballopdragelse i Gladsaxe Basket, men har har også været en tur i Spanien for at spille for Zentoro Basket, inden han sidste år tog til Canada for at spille for Orangeville Prep
Excited to officially welcome Johan Munch to #BeaverNation! 🦫🏀
🔶 Averaged 15 points and 7.7 rebounds per game at the 2023 U18 FIBA Euros
🔶 Shot 53.2 percent from the floor at the event
🔶 Shot 45 percent from the floor in Nike EYBL#GoBeavs pic.twitter.com/z5L8H21YVh— Oregon State Hoops (@BeaverMBB) May 13, 2024