Den danske landsholdsspiller Frida Formann er klar til endnu et år på college hos University of Colorado som Colorado Buffaloes-spiller.
Det har Formann offentliggjort på sin Instagram-profil.
Formann og Buffaloes tabte i weekenden til Iowa og Caitlin Clark i March Madness´ Sweet 16-runde, og det blev enden på sæson 2023/24 for den danske guard.
Siden har der været uvished om, hvorvidt Formann vil tilmelde sig WNBA-draften eller ej, men det står nu klart, at den tidligere Værløse-profil vender tilbage til sit femte og sidste år som spiller for Buffaloes.
“Jeg er så taknemmelig for muligheden for at kunne spille endnu et år hos CU (University of Colorado, red.). Det her sted er virkelig specielt. Vi ses næste sæson, Buff Nation,” skriver Formann på Instagram.
Artiklen fortsætter under opslaget
Den danske guard, der i kampen mod Clark og Iowa skrev historie som den Buffaloes-spiller, både på herre- og kvindesiden, med flest trepointsscoringer nogensinde, var med fra start i 34 af holdets kampe i denne sæson. Hun var desuden holdets tredjemest scorende spiller med et snit på 12,5 point per kamp.
“Vi er så begejstrede for, at Frida har besluttet at vende tilbage til sit femte år,” udtaler danskerens cheftræner JR Payne til skolens hjemmeside.
“Hun er en utrolig spiller, leder og person, og jeg ved, at hun virkelig vil trives i sit femte år på det sted, hun elsker.”
Senior shooting guard Frida Formann has announced she's returning to Colorado WBB for the 2024-25 season, using her extra COVID year; 12.5 PPG in 2023-24, making 82 out of 195 three-pointers (42.1%)
— Raoul (@Raoul_000) April 3, 2024
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)