58-årige Steve Kerr har efter denne sæson kontraktudløb med Golden State Warriors.
En kontraktforlængelse er endnu ikke underskrevet, men hvis det står til Kerr, der har ført Warriors til fire NBA-titler, fortsætter han i spidsen for holdet fra San Francisco.
Det fortæller han til The Ringer´s Logan Murdock, og Kerr kan også fortælle, at han regner med, at en kontraktforlængelse bliver en realitet.
“Jeg vil gerne fortsætte (hos Warriors, red.). Hver gang jeg er blevet spurgt (om en kontraktforlængelse, red.), har jeg gjort det tydeligt, at jeg gerne vil blive her,”
“Joe (Lacob, holdets ejer, red.) har fortalt mig, at han gerne vil have, at jeg fortsætter, så det regner jeg med,” siger Steve Kerr.
Kerr blev ansat som cheftræner for Golden State Warriors tilbage i 2014 og har været hos dem lige siden.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)