Russell Westbrook bliver i Los Angeles.
Den tidligere MVP har sikret sig en ny kontrakt med Los Angeles Clippers. Det skriver ESPN’s Adrian Wojnarowski.
Kontrakten er på to år, hvor Westbrook vil tjene 8 millioner dollars (55 millioner danske kroner). Derudover inkluderer handlen også en option til spilleren.
Det er altså en betydeligt mindre kontrakt, end hvad han tidligere har kendt til, men det er naturligvis ikke nogen hemmelighed, at den atletiske point guard ikke er, hvad han tidligere har været.
Han startede 2022/23-sæsonen med Los Angeles Lakers, hvor han mødte stor kritik. Derfor var han involveret i en trade, der sendte ham til byens andet hold Los Angeles Clippers.
Her viste han, at han stadigvæk kan bidrage i den rigtige situation. Det har altså overbevist Clippers om, at han er værd at beholde i to år mere.
34-årige Westbrook har et imponerende cv, hvor han blandt andet har været All Star ni gange, vundet et MVP-trofæ og var desuden en del af NBA’s 75 jubilæumshold.
Free agent Russell Westbrook has agreed on a two-year, nearly $8M deal to stay with the Clippers, agent Jeff Schwartz of @Excelbasketball tells ESPN. Deal includes player option. Clippers were eager to bring back 9-time All-Star after his late season run as starting point guard. pic.twitter.com/ycN4Mc6G1I
— Adrian Wojnarowski (@wojespn) July 1, 2023
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.