fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Phoenix Suns tager kamp fem – forsvars-es dominerer i begge ender

Det har været en intens serie indtil videre, og inden aftenens vigtige kamp fem, var det helt lige med cifrene 2-2.

Foto: Stephen Lew/CrescentCitySports.com

Serien mellem Phoenix Suns og New Orleans Pelicans har indtil nu været ganske kompetitiv, og det er måske en overraskelse for de fleste. Skaden til Devin Booker har selvfølgelig gjort det sværere for Phoenix, men det meste af fortjenesten skal gives til det undertippede Pelicans mandskab.

Især én spiller dominerede i nattens kamp. Ligaens mest undervurderede spiller? 

Kampens forløb

Hjemmeholdet fra Phoenix kom godt fra start, og endnu engang var det big man DeAndre Ayton, som dominerede. Otte ud af Suns’ første 12 points og en flot assist til Jae Crowder. 

Suns 32 – 20 Pelicans var stillingen efter første periode, og det var meget sigende for resten af kampen. Phoenix Suns dominerede defensivt, hvor især Mikal Bridges havde en fantastisk aften. Mere om ham længere nede! 

Chris Paul havde en decideret skuffende kamp fire, og var en af de store grunde til, at Pelicans udlignede serien. Det skulle dog være anderledes i nat, og CP3 var dominerende fra starten. Chris Paul havde 16 points og seks assists ved halvlegen.

Suns 59 – 46 Pelicans ved pausen.

Kampen blev aldrig rigtigt tæt efter den første halvlege, og det tætteste Pelicans kom, var syv points i slutningen af kampen. Den intensitet Suns bragte, er det som har gjort dem til denne sæsons bedste hold. Hvis de kan bringe det til kamp seks i New Orleans, så er serien formentlig slut meget snart.

Pelicans stjerner, CJ McCollum og Brandon Ingram, havde en ineffektiv aften. De to stjerner skød henholdsvis 36,8% og 31,8% fra gulvet, og det kan tilskrives det kollektive forsvar fra Suns, men mest af alt Mikal Bridges.

Suns 112 – 97 Pelicans blev slutresultatet.

Mikal Bridges: 31 points, fem rebounds, et steal og fire blocks
Chris Paul: 22 points, seks rebounds, 11 assists og 3 steals
DeAndre Ayton: 19 points, ni rebounds og fem assists

Brandon Ingram: 22 points, fem rebounds og fem assists
CJ McCollum: 21 points, otte rebounds og fem assists
Jonas Valanciunas: 17 points og 14 rebounds

Mikal ‘Noodles’ Bridges

Den langarmede wing-spiller fra Phoenix Suns kan tilskrives kampens MVP, da han fuldstændigt dominerede på begge sider af spillet. Mikal er mest kendt for sit fantastiske forsvarsspil, men viste også glimt af sit stabile angrebsspil, da han scorede hele 31 points i kampen. Det var forresten karrierens personal high, og det blev gjort på flotte 70,6% fra gulvet (12 for 17). 

Statlinjen 31 points, fem rebounds, et steal og fire blocks ser absurd ud, og når man kigger endnu nærmere, så er det faktisk historisk godt. ‘Noodles’ er nu i et fornemt selskab med bl.a Kobe Bryant og Lebron James.

Som sagt er den defensive del af spillet, der hvor Mikal Bridges får de fleste roser, og nattens kamp var ingen undtagelse. De lange arme og det flotte footwork samt den høje iq, gør det svært for de dygtige angrebsspillere på Pelicans, og det var tydeligt i nat. De spillere Mikal dækkede, scorede kun syv points i hele kampen! Tre for 17. Helt absurd.

Der kan trækkes mange highlights ud af Mikal’s defensive præstation, men her er et par stykker:

Bridges holdte kun 66 sekunders pause (!!), og spillede altså 47 minutter og 54 sekunder i kampen. Mikal har ovenikøbet ikke misset en eneste kamp siden han blev draftet i 2018. De fleste spillere ville være trætte efter sådan en aften men ikke ‘Noodles’.

Fantastisk præstation af unge Mikal ‘Noodles’ Bridges!

 

Jeg er en 25-årig NBA skribent, som skriver en masse via Fullcourt, min egen hjemmeside og et par andre steder. Twitter er det bedste sted at følge mig! Kæmpe forkærlighed til Bam Adebayo og Mikal Bridges.

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Golden State Warriors må undvære Chris Paul i minimum en måned, efter han i lørdags pådrog sig en håndskade.

NBA

Det var spændende til det sidste i kampen mellem Golden State Warriors og Phoenix Suns, hvor det til sidst var Suns, der endte med...

NBA

Selvom det er utroligt svært at forudsige hvad der kommer til at ske, har Fullcourt igen prøvet at forudsige hvem der ender op med...

Analyser

Der var engang, hvor Devin Booker led af dårlig ledelse i organisationen og hvalpefedt i kinderne. Nu har han og Phoenix Suns fået en...

Analyser

Steph Curry får Hall of Fame-selskab på point guard-positionen, Draymond Green bliver hængende, og Jordan Poole er over alle bjerge. Betyder det, at Golden...

Analyser

Superstjernerne er væk, og Brooklyn Nets skal nu begynde at slikke sårene efter endnu et mislykket forsøg på at gå 'all in' på mesterskabet....

FIBA World Cup

Det var en amerikansk magtpræstation, vi var vidne til i tirsdagens anden kvartfinale, da USA overlegent slog Italien, 100-63, og spillede sig i VM-semifinalerne.

NBA

Ugen op til draften er ofte fyldt med massere af trades holdene imellem, og i år var ingen undtagelse, da store profiler som Chris...