fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Analyser

Optakt til NBA-sæsonen – Chicago Bulls

Bør et hold med DeMar DeRozan, Zach LaVine og Nikola Vucevic ikke ende højere end 10.-pladsen i Eastern Conference? Det kigger vi nærmere på nu, når vi sætter fokus på Chicago Bulls, som i årevis har været offer for elendig ledelse og uforløst potentiale.

Foto: Michael R. Smith/The Sports Pulse

Nedtællingen til NBA-sæsonen 2023-24 er begyndt, og vi kan næsten ikke vente. 

Som optakt vil vi i de sidste 30 dage inden sæsonstart fokusere på et nyt hold hver dag, skabe dig et overblik over, hvad hvert hold har foretaget sig over sommeren, og diskutere, hvad vi kan forvente af dem i den kommende sæson. 

Vi tager selvfølgelig forbehold for eventuelle ændringer, der skulle ske på holdene, fra nu af og til den første bold bliver tippet i vejret natten til onsdag d. 25. oktober.

I dag skal det handle om Chicago Bulls.

Resultat i sidste sæson

#10 i Eastern Conference (40-42).

Med bagdelen i vandskorpen kom Chicago Bulls med i play-in-turneringen, hvor de skulle vinde to kampe i streg for at komme i slutspillet.

Anført af 39 point fra Zach LaVine vandt Chicago den første kamp over Toronto Raptors med 109-105.

Da der var under tre minutter tilbage af den afgørende kamp mod Miami Heat, førte Chicago med 90-87. Tyrene fra Windy City kollapsede dog fuldstændig til sidst, og Miami snuppede den sidste slutspilsbillet med en sejr på 102-91.

Offseason-moves

Spillere ud:

  • Patrick Beverley (kontraktudløb, samlet op af Philadelphia 76ers)
  • Derrick Jones Jr. (kontraktudløb, samlet op af Dallas Mavericks)
  • Javonte Green (kontraktudløb)
  • Marko Simonovic (waived)

Spillere ind:

  • Torrey Craig (free agent)
  • Jevon Carter (free agent)
  • Quenton Jackson (free agent)
  • Julian Phillips (rookie, drafted #35)
  • Max Heidegger (rookie, undrafted i 2020)
  • Henri Drell (rookie, undrafted i 2022)
  • Onuralp Bitim (rookie, undrafted i 2021, two-way-kontrakt)
  • Adama Sanogo (rookie, undrafted, two-way-kontrakt)

Kontraktforlængelser/re-signings:

  • Nikola Vucevic (tre år, $60 millioner)
  • Coby White (tre år, $40 millioner)
  • Ayo Dosunmu (tre år, $21 millioner)
  • Terry Taylor (to år, $4,2 millioner)

Største profiler (stats fra sidste sæsons grundspil)

DeMar DeRozan (74 kampe spillet, 24,5 PTS, 4,6 REB, 5,1 AST, 1,1 STL, 0,5 BLK)

Zach LaVine (77 kampe spillet, 24,8 PTS, 4,5 REB, 4,2 AST, 0,9 STL, 0,2 BLK)

Nikola Vucevic (82 kampe spillet, 17,6 PTS, 11 REB, 3,2 AST, 0,7 STL, 0,7 BLK)

Hvor står holdet i forhold til sidste år?

Hvis man slog ‘middelmådighed’ op i en ordbog, ville det ikke overraske mig, hvis ordet var ledsaget af Chicago Bulls’ holdfoto.

Meget kloakvand er løbet gennem Chicago River, siden der på årlig basis faldt guldregn over metropolen i de glade 90’ere, hvor Michael Jordan tryllebandt NBA og vandt seks mesterskaber for Chicago Bulls.

De har ikke vundet et mesterskab før eller siden. De har ikke engang været i finalerne før eller siden.

I de seneste otte sæsoner har de hverken endt i top-5 eller blandt de to nederste hold i Eastern Conference.

I otte år har Chicago Bulls altså hverken været gode nok til at blive taget seriøst i slutspillet eller været dårlige nok til at få et top-3-valg i draften (deres seneste top-3-valg var Derrick Rose i 2008).

Historien ser ikke ud til at ændre sig i år.

Bevares, Chicago har bestemt dygtige, underholdende spillere, men der er også en grund til, at DeRozan, LaVine og co. endte på en 10.-plads i øst sidste år.

De er for gode til at være dårlige og for dårlige til at være gode.

Både Demar DeRozan og Zach LaVine er fremragende scorere, men de minder ganske enkelt for meget om hinanden. De skiftes til at score i angrebsenden og til at stå og glo i forsvarsenden.

Samme problem har Bulls med aldrende Nikola Vucevic.

Da Chicago tradede sig til den montenegrinske center i marts 2021, var det med troen på, at han var den store brik, der manglede i det puslespil, som skulle gå op, før Bulls kunne blive seriøse mesterskabsbejlere.

I bytte for Vucevic sendte Bulls blandt andre ni år yngre Wendell Carter Jr. og to førsterundevalg afsted til Orlando Magic. Nu, 2,5 år senere, ser Wendell Carter Jr. ud til at blive en bedre spiller end Vucevic, og, ja, så blev det ene af førsterundevalgene til VM-profil Franz Wagner.

Så mon ikke Orlando er fint tilfredse med den handel?

Det er bestemt ikke, fordi Vucevic er en dårlig spiller. Han startede inde i samtlige 82 kampe i sidste sæson og snittede en solid double-double (17 point, 11 rebounds). Men det er i forsvarsenden, at den snart 33-årige ‘big man’ efterhånden bliver gjort til skamme igen og igen, og det er ikke holdbart, hvis Bulls vil være et storhold.

Nu havde Bulls så denne sommer muligheden for at lade Vucevic gå som free agent og langsomt tænke i nye baner, men hvad gjorde de?

De tegnede en ny tre-årig kontrakt med ham på $20 millioner om året. Enten i en naiv tro på, at det nok skal blive bedre denne gang, eller i forhåbning om at han kan fungere som del af et fordelagtigt trade, hvilket bliver svært med den overpris.

Hvad er så anderledes siden sidste år?

I løbet af sommeren har Bulls hentet to solide rollespillere i Torrey Craig og Jevon Carter, som begge kan levere godt forsvar og skyde 3’ere.

Jeg har dog svært ved at se, at de to tilføjelser kan gøre forskellen og sende Bulls over play-in-pladserne.

Offensivt er Torrey Craig udelukkende en ‘catch and shoot’-skytte, som kan stå i hjørnet og sende 3’ere afsted. Det kan sagtens fungere i perioder, men vil begrænse ham i svære matchups og i et eventuelt slutspil.

Jevon Carter kommer nok til at være Bulls’ startende point guard, men har aldrig snittet mere 23 minutter pr. kamp i karrieren. Desuden snittede han blot 3,9 assists pr. 36 minutter for Milwaukee Bucks i sidste sæson, så han mangler endnu at vise sig som værende en pålidelig spilfordeler.

Er det simpelthen bare Lonzo Ball, der mangler? Chicago så helt anderledes ud, da de havde ham på holdet.

Da kalenderen sagde 15. januar 2022, lå Chicago Bulls nummer 1 i Eastern Conference med en record på 27-13. Samme dag må Ball sidde over i en kamp mod Boston Celtics på grund af sit knæ, som ender med at holde ham ude resten af sæsonen.

Fra den dag afslutter Bulls sæsonen med 19 sejre og 23 nederlag, hvilket sender dem ned på en endelig 6.-plads, inden de bliver jævnet med jorden af Milwaukee Bucks i første runde af slutspillet.

Hvis det er Lonzo Ball, der er Chicagos messias, skal de vente længe på hans genopståen. Knæet er så slemt tilredt, at han ikke har spillet en kamp siden da og ej heller kommer til at spille i denne sæson.

Men så dårligt er holdet vel heller ikke?

På papiret har de en masse gode NBA-spillere, unge som gamle, så det bør da kunne blive til mere end en 10.-plads i Eastern Conference og et hav af pessimisme fra min side?

Det helt store problem skal nok findes højere oppe i hierarkiet.

Bulls-fans er efterhånden ved at gå ud af deres gode skind over Jerry Reinsdorf, som har været ejer af klubben siden 1985. Efter manges mening bliver klubben og holdet ikke bedre, før den notorisk nærige Reinsdorf er væk, og der derefter kan komme en anden energi ind i United Center.

Jeg er ked af, at dette afsnit blev en negativ omgang, men det kommer af en årsag. Der er ganske enkelt behov for et friskt pust i Windy City, og det kommer ikke, før de ser et nyt ejerskab.

Man kan skyde skylden på cheftræner Billy Donovan eller profilerne LaVine, DeRozan og stakkels Vucevic, som har stået for skud i denne analyse. Men i sidste ende bliver det ikke meget bedre, før Jerry Reinsdorf slipper jerngrebet.

Hvem skal vi holde ekstra øje med?

Jerry Reinsdorf går nok ingen steder, så hvis man vil finde håb i Chicago, må man søge andetsteds. Det kan måske være i Patrick Williams, som meget gerne snart må indfri sit potentiale.

Power forwarden med nummer 44 på ryggen blev valgt med 4.-valget overall i 2020. Han leverede en fremragende første NBA-sæson, hvor han havde den bedste defensive rating blandt rookies og kom på NBA All-Rookie Second Team.

Der var altså store forventninger til Williams inden sidste sæson, hvor han kom tilbage fra en længerevarende skade. Hans statistikker sidste år blev dog stort set de samme, som vi så i hans rookie-sæson, hvilket sjældent er et godt tegn.

Men vi skal huske, at Patrick Williams kun lige er blevet 22 år, så han kan sagtens stadig nå at blive en glimrende NBA-spiller. Jeg håber, at vi begynder at se tegnene nu. Med hans størrelse, bevægelighed og skudmekanik bør han blive bedre end det, vi har set fra ham indtil videre.

Apropos høje draftvalg med uforløst potentiale: Hvad kan vi forvente af Coby White? Jeg er lidt i tvivl om, hvad loftet er for 7.-valget i 2019-draften, som lige har skrevet under på en ny kontrakt og træder ind i sin femte sæson med Bulls.

I sidste sæson startede han på bænken i 72 ud af 74 kampe og spillede færre minutter pr. kamp, end han gjorde i sine foregående tre sæsoner.

Whites rolle så også anderledes ud sidste år, hvor han blev flyttet over som shooting guard efter primært at have spillet sine første tre sæsoner som point guard.

Rollen som shooting guard appellerer mere til Whites evner væk fra bolden og i ‘catch and shoot’-situationer, som han scorede cirka halvdelen af sine point på i sidste sæson med fine procenter (38,7 % på catch and shoot-3’ere, som kun blev overgået af Patrick Williams og Zach LaVine).

White skød desuden karrierens bedste effective field goal percentage i sidste sæson, samtidig med at han havde karrierens laveste usage rate.

Det tyder altså på, at Coby White er ved at bevæge sig ind i en ny rolle i Chicago Bulls, hvor han skal drible mindre og skyde oftere.

Jeg tvivler på, at han nogensinde nærmer sig Jamal Murrays niveau, som han blev sammenlignet med inden 2019-draften, men det er også store sko at udfylde. Vi skal i hvert fald huske, at han kun er 23 år – jeg tror stadig, vi har det bedste til gode fra Coby White.

Hvor langt når de?

Jeg bliver overrasket, hvis Chicago Bulls ikke lever op til det ord, der står ud for deres holdfoto i ordbogen – ‘middelmådighed’.

Truppen har stort set ikke ændret sig siden sidste år, så derfor kan jeg ikke se nogen grund til, at sæsonen skulle ende meget anderledes.

Mit bud er, at Bulls lander på 10.- eller 11.-pladsen i Eastern Conference. De kan sagtens lande lidt over eller lidt under. Lige meget hvad bliver det endnu en sæson, hvor de er for gode til at være dårlige og for dårlige til at være gode.

Chicago Bulls åbner sæsonen natten til torsdag d. 26. oktober kl. 02.00, hjemme mod Oklahoma City Thunder.

Skrevet af

Har været forelsket i basketball siden 2018 og arbejdet med sport på blandt andet TV 2 og Warner Bros. Discovery. Har desuden været journalistpraktikant i Bakken Bears, hvor jeg agerede studievært og kommentator på Bears TV. Har en bachelorgrad i medievidenskab og en kandidatgrad i journalistik fra Syddansk Universitet. Elsker Ringenes Herre og øl, men de skal nydes hver for sig.

Andre artikler med dette emne

Analyser

Philadelphia 76'ers’ guard Tyrese Maxey holder den tidligere MVP Joel Embiid ansvarlig for holdets elendige start på sæsonen efter endnu et nederlag natten til...

Internationalt

NBA og WNBA har indgået et flerårigt samarbejde med Fear of God ESSENTIALS.

Denver Nuggets

Russell Westbrook noterede sig natten til onsdag dansk tid for sin triple-double nummer 200 i karrieren.

NBA

Det legendariske tv-show med Charles Barkley, Kenny Smith, Ernie Johnson og Shaquille O´Neal er tilbage fra næste sæson - men på en ny kanal.

Internationalt

Victor Wembanyama var ustoppelig med 50 point, da San Antonio Spurs onsdag slog Washing Wizards med 130-139.

NBA

NBA-legenden Shaquille O´Neal havde hårde ord med på vejen til Joel Embiid, der tirsdag fik sin længe ventede sæsondebut.

NBA

RJ Barrett blev starstruck og henvendte sig direkte til skuespilleren, der sad på courtside til Torontos kamp mod Los Angeles Lakers på Lakers hjemmebane.

MVP

I nat starter Emirates NBA Cup, med otte kampe.  I denne artikel forklarer vi hvordan NBA's kun ét år gamle in-season turnering fungerer.