fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Internationalt

Oprevet Giannis Antetokounmpo kritiserer eget hold

Det var en yderst sjældent oprevet Giannis Antetokounmpo, medierne fik fornøjelsen af, efter Milwaukee Bucks’ seneste kamp mod New York Knicks.

Foto: Stephen Lew/CrescentCitySports.com

Hvis man skulle pege på en profil i NBA, der altid stiller troligt op til interviews med en – ikke at forveksle med useriøsitet – ikke eksisterende selvhøjtidelighed og dad-jokes raslende ud af ærmet fra det sekund mikrofonerne tændes, er Giannis Antetokounmpo manden.

Derfor var det en usædvanlig og overraskende kritisabel agenda, der blev lagt for døren, da reporterne fangede den dobbelte MVP i omklædningsrummet. Det skete efter Bucks modtog en solid kindhest i fredagens kamp, der resulterede i et nederlag på 116-94 til New York Knicks´ fordel.

Her satte han blandt andet spørgsmålstegn ved holdets indsats, som han ikke vurderede til at være tilstrækkelig.

“Var vi klar til at konkurrere i sidste kamp? Ja. Gjorde vi det samme i de to forrige kampe? Ja. Var vi klar i dag? Nej. Hvis du ikke er villig til at slide for det, så vinder du ikke kampen. (I det mindste, red.) giv dig selv chancen for at vinde,”

“Vi tog til New York efter at have spillet godt dagen før, og så taber vi her med 30 (point, red.) i dag. Jeg er f**dme ikke okay med ikke at konkurrere. Vi skal møde Boston om to dage, og hvis ikke vi er klar, taber vi igen med 30” sagde Antetokounmpo ifølge Bleacher Report.

Stor frustration

Frustrationen var ikke til at tage fejl af hos den græske superstjerne, der formentlig er utilfreds med holdets manglende indfrielse af forventninger samt mulige interne konflikter på holdet.

Frustationerne kom da heller ikke helt ud af det blå, eftersom holdet kort forinden var blevet sat til vægs af et New York Knicks-mandskab anført af den nyligt ankomne ´Messias´, KAT, bedre kendt som Karl Anthony-Towns.

KAT samt de øvrige fire startende Knicks-spillere sluttede desuden alle med tocifrede scoringsstatistikker i kampen.

Spillet var ikke noget at råbe hurra for, og derfor er det ikke uventet, at Bucks, med deres nuværende statistik med sølle to vundne kampe ud af syv, ville blive kritiseret. At denne skulle komme internt fra, og fra denne kilde, kommer måske som en overraskelse, og så alligevel ikke.

Antetokoumpo leverede i vanlig vis, men holdet har det svært

Når ambitionerne og talentet stemmer overens hos Antetokoumpo, der tillader at udtale sig grundet sin higen efter holdets konstante succes, kan spørgsmålet med rette rejses  – Hvorvidt dette drømmescenarie kan transmitteres over til truppens resterende (og mindre profilerede) individer, samt trænerstaben?

Eller om denne nedslåenhed blot er en uundgåelig part af sportens utilgivelige inkonsistens, som alle storhold på et tidspunkt vil blive konfronteret med?

Selvom grækerens egne statistikker for aftenen holdt vand som forventet, ændrer det ikke på mantraet for enhver holdsport; at holdet aldrig er stærkere end sin laveste fællesnævner, uanset hvor højt det individuelle topniveau end må være, og jo højere man flyver, jo dybere er der at falde.

Dog må det antages, at denne kritik fra Bucks-stjernen er akkumuleret over sæsonens i alt syv spillede kampe, da hans professionalisme og ellers yderst besindige opførsel i medierne, er normen, og ingen personligt udskammes af superstjernen.

Med ligaens nu tredjeværste placering i selskab med Toronto Raptors, må der konstateres, at et forhenværende tophold (Bucks), er blevet den lille dreng i skolegården.

Milwaukee Bucks møder en af ligaens topfavoritter, Boston Celtics, søndag aften dansk tid.

Du kan se highlights fra opgøret mellem Knicks og Bucks herunder: 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Analyser

Philadelphia 76'ers’ guard Tyrese Maxey holder den tidligere MVP Joel Embiid ansvarlig for holdets elendige start på sæsonen efter endnu et nederlag natten til...

Internationalt

NBA og WNBA har indgået et flerårigt samarbejde med Fear of God ESSENTIALS.

Denver Nuggets

Russell Westbrook noterede sig natten til onsdag dansk tid for sin triple-double nummer 200 i karrieren.

NBA

Det legendariske tv-show med Charles Barkley, Kenny Smith, Ernie Johnson og Shaquille O´Neal er tilbage fra næste sæson - men på en ny kanal.

Internationalt

Victor Wembanyama var ustoppelig med 50 point, da San Antonio Spurs onsdag slog Washing Wizards med 130-139.

NBA

NBA-legenden Shaquille O´Neal havde hårde ord med på vejen til Joel Embiid, der tirsdag fik sin længe ventede sæsondebut.

NBA

RJ Barrett blev starstruck og henvendte sig direkte til skuespilleren, der sad på courtside til Torontos kamp mod Los Angeles Lakers på Lakers hjemmebane.

MVP

I nat starter Emirates NBA Cup, med otte kampe.  I denne artikel forklarer vi hvordan NBA's kun ét år gamle in-season turnering fungerer.