fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Denver Nuggets

Nikola Jokic: Slasket genialitet

Nikola Jokic er den helt store favorit til at vinde titlen som denne sæsons MVP, men det lå ikke i kortene, at den store serber skulle dominerer NBA, da han blev valgt i anden-runde af Denver Nuggets for snart syv år siden.

Foto: Fiba.com

Anslået læsetid: 5 minutter

Denver Nuggets valgte i 2014 en stor serbisk center med deres anden-runde-valg, og der var ingenting, der pegede i retning af, at Nikola Jokic skulle være en af ligaen mest markante spillere.

Ikke desto mindre er Jokic mange eksperters favorit til at blive valgt til NBA’s mest værdifulde spiller i indeværende sæson, og det er med god grund.

Udover at han scorer over 26 point per kamp, griber næsten 11 rebounds og er noteret for 8,5 assists, har han spillet samtlige kampe og vundet månedens spiller to gange.

Han fører desuden tre vigtige, finurlige kategorier. Serberen har en player efficiency rating – der viser en spillers produktion per minut på banen – på 31, hvilket er klart højest i NBA. Han er desuden den spiller med den bedste plus/minus med plus 11,6 point.

Jokic er samtidig den spiller i ligaen med den højeste win shares, der fortæller, hvor mange sejre en spiller har bidraget med. Ifølge den statistik har serberen skaffet Denver Nuggets over 14 sejre på egen hånd.

Livet før NBA

Opvæksten i Serbien med to storebrødre plantede interessen for basketball i unge Jokic. Den ene storebror spillede professionelt i Europa, og den anden spillede collegebasket i Detroit.

Det kastede en debut i den serbiske liga af sig i en alder af 17 år for Nuggets-centeren. I sin anden sæson gjorde Jokic så stort indtryk på NBA-scouts, at han satte kurs med NBA. Ikke desto mindre blev han ikke hevet til NBA umiddelbart efter, at han blev draftet i 2014. Først blev unge Jokic valgt som MVP i den Adriatiske liga, da han dominerede for sit tidligere hold, Mega Basket.

Det lignede derfor, at Denver Nuggets havde lavet et decideret steal i den forrige draft.

Den atypiske center

Jokic er uden tvivl en af de bedste offensive center i NBA på trods af hans manglende atletiske evner. Det opvejer han for med sin gode afleveringsevne og et effektivt skud udefra. Han betragtes af mange for at være den bedst afleverende center gennem tiderne.

Og netop afleveringsevnen er det, der adskiller ham fra den klassiske NBA-center.

Udover serberens imponerende assist total, består han også øjetesten. Se blot nogle af de nedenstående højdepunkter.

Artiklen fortsætter under videoen.

https://www.youtube.com/watch?v=wr4ey-Twq1w

Serberens spil minder meget om tidligere europæiske NBA-stjerne Arvydas Sabonis, der er far til Pacers-spilleren Domantas Sabonis.

Og hvorfor er de europæiske big men så gode i afleveringsspillet?

Det skyldes basketopdragelsen i Europa kontra USA. Den europæiske skole er mere holdorienteret, hvor amerikanerne fokuserer mere på det individuelle og atletiske.

Altså bliver Jokic og de andre europæiske big men opdraget med et spil, hvor det er vigtigere med spillets fundamentale facetter, og ikke den store fysik og flotte højdepunkter, som man ser de amerikanske college og highschool-rækker.

OL medaljer

Da de sidste Olympiske Lege blev afholdt i Rio de Janeiro, var Nikola Jokic med på det serbiske hold, der hev sølvmedaljer med hjem, efter de måtte se sig slået af de amerikanske storfavoritter i finalen.

Ved den lejlighed spillede Jokic ikke lige så stor en rolle, som han er tiltænkt til sommerens lege. Ikke desto mindre viste han allerede der sine kvaliteter i gruppekampen mod netop USA, da han var banens mest dominerende trods et knebent nederlag til serberne.

Når OL løber af stablen i slutningen af juli måned, bliver Jokic og hans serbiske holdkammerater et af de hold, man skal holde øje med, hvis trofæet ikke skal ende i USA’s hænder.

På holdet har de blandt andre også Hawks-stjernen, Bogdan Bogdanović, der kan score point i bunker, når han er varm.

Jeg er NBA-redaktør her på siden og læser til dagligt til journalist på dmjx. Jeg følger NBA tæt, hvor min kærlighed bliver kastet ekstra meget efter New York Knicks.

Andre artikler med dette emne

Analyser

Philadelphia 76'ers’ guard Tyrese Maxey holder den tidligere MVP Joel Embiid ansvarlig for holdets elendige start på sæsonen efter endnu et nederlag natten til...

Internationalt

NBA og WNBA har indgået et flerårigt samarbejde med Fear of God ESSENTIALS.

Denver Nuggets

Russell Westbrook noterede sig natten til onsdag dansk tid for sin triple-double nummer 200 i karrieren.

NBA

Det legendariske tv-show med Charles Barkley, Kenny Smith, Ernie Johnson og Shaquille O´Neal er tilbage fra næste sæson - men på en ny kanal.

Internationalt

Victor Wembanyama var ustoppelig med 50 point, da San Antonio Spurs onsdag slog Washing Wizards med 130-139.

NBA

NBA-legenden Shaquille O´Neal havde hårde ord med på vejen til Joel Embiid, der tirsdag fik sin længe ventede sæsondebut.

NBA

RJ Barrett blev starstruck og henvendte sig direkte til skuespilleren, der sad på courtside til Torontos kamp mod Los Angeles Lakers på Lakers hjemmebane.

MVP

I nat starter Emirates NBA Cup, med otte kampe.  I denne artikel forklarer vi hvordan NBA's kun ét år gamle in-season turnering fungerer.