Efter at have leveret en solid præstation i fredagens åbningskamp mod Minnesota Timberwolves, hvor LeBron James sad over, kunne LeBron James Jr., bedre kendt som Bronny, for første gang træde på banen sammen med sin far i nattens kamp mod Phoenix Suns.
Det skriver NBA.com.
LeBron James. Bronny James.
The father-son duo share the court for the first time together! 👏 pic.twitter.com/93hC7k64gK
— NBA (@NBA) October 7, 2024
I nattens kamp startede LeBron på banen, mens sønnike Bronny sluttede sig til ham i begyndelsen af anden periode.
LeBron James bidrog med 19 point, fem rebounds, fire assists og to blocks på blot 16 minutters spilletid.
Bronny, der endnu er i gang med at finde sin plads i NBA, sluttede kampen med to rebounds, men dog uden at komme på scoringstavlen og med fire turnovers.
Bronny James´ debut i fredag, hvor LeBron James ikke var til stede, viste dog et glimt af hans potentiale.
Her bidrog han med to point, tre blocks, en enkelt rebound og en assist. Lakers’ træner, JJ Redick, roste den unge spiller for hans defensive evner, særligt i forhold til hans størrelse.
Redick beskrev hans kunnen som ‘unik’ og understregede, at James Jr. har et stærkt fundament at bygge videre på.
Det skriver CNN Sports.
Selvom nattens kamp ikke blev prangende for Bronny James, var LeBron stolt som aldrig før. Efter kampen udtrykte han sin glæde på mediet X, hvor han skrev: “WOW, THAT WAS SURREAL!!”.
WOW THAT WAS SURREAL!! 🥺🥺🥺🙌🏾🙌🏾
— LeBron James (@KingJames) October 7, 2024
Far-søn duoen får mulighed for at gå på banen sammen igen natten til fredag, hvor LA Lakers møder Milwaukee Bucks på udebane.