Tidligere på ugen sendte Clippers den 23-årige forward Mfiondu Kabengele til Sacramento Kings, hvilket har frigivet en ekstra plads på holdkortet. En plads der af mange forventes overtaget af en ny point guard, hvor spillere som George Hill, Ricky Rubio og Lonzo Ball nævnes flittigt på rygtebørsen.
Her ville alle tre guards være en offensiv opgradering i forhold til den nuværende starter Patrick Beverly, da de er mere rendyrkede playmakere, som er dygtige til at involvere de andre spillere på gulvet. Playmaking har nemlig været et problem for Clippers denne sæson, hvor de i gennemsnit har lavet 24 assists pr. kamp, hvilket kun er det 18. højeste i ligaen.
Det forlyder sig, at det skulle være muligt at erhverve sig George Hill eller Ricky Rubio ved at sende et par veteraner og to fremtidige 2. runde valg den anden vej, hvor det kræver mere at hente Lonzo Ball.
Terance Mann kan blive afgørende for Clippers trade
Mann kan ende med at blive en central figur på deadline day, hvis Clippers skal hente forstærkninger til point guard positionen. Flere hold har gennem denne og sidste sæson forhørt sig om Mann, der blev draftet i 2. runde tilbage i 2019 draften, men Clippers har ikke ønsket at slippe ham.
Det kan dog blive nødvendigt, hvis de vil lave en større handel og gå efter Lonzo Ball, eftersom de ikke har nogen første runde valg at handle med efter Paul George tradet tilbage i 2019. Ball er ikke en del af New Orleans langsigtede planer, og det forventes, at han bliver tradet væk inden deadline.