Jake LaRavia, Wake Forest, PF
En spiller, der gør alle omkring ham bedre. Uselvisk, men med offensive kvaliteter, der ikke er bleg for at afslutte, men elsker at lave den ekstra aflevering.
Nogle hold markerer sig ved at være gode hold, hvor alle giver noget. Wake Forest er ikke helt det hold, men de er ikke dårlige. De har bare en mand, der giver dem alt, hvad de har brug for. Jake LaRavia var nøglen til succes, da han var nr. 2 i points, nr. 2 i assists, nr. 2 i blocks, og han førte holdet i steals, rebounds og field goal procenter.
Der var tvivl om han havde skuddet til at spille i NBA, men til Draft Combine var det netop her, at han overraskede de fleste, hvilket sendte ham længere op på prioriteringslisten. Han har dog været mange år i college, hvilket snakker imod ham. To år ved Indiana State inden han skiftede til Wake Forest, hvor han også har været to år.
LaRavia fortalte til USA Today, hvordan han selv synes, at han ville passe ind i NBA:
”Jeg føler, at jeg er den perfekte Role player i NBA på alle hold og alle positioner. Jeg gør, hvad end min træner fortæller mig. Jeg er alsidig nok både offensivt og defensivt til at spille hvor som helst på gulvet”.
I samme interview blev han spurgt, om hvad han gerne ville fortælle folk, der ikke kendte ham endnu:
”Jeg forsøger bare at få folk til at notere mig. De ser snart hvem jeg er.”
Spilleranalyse
Styrker:
- Stærk holdspiller, der kender sin rolle og udfører den
- God i kontrafasen
- Stærkt overblik og uselvisk spiller, der elsker at lave den ekstra aflevering
- Har et godt skud fra distancen, god i catch and shoot situationer
- Dygtig forsvarsspiler, der kan dække flere positioner
- God on-ball defender, der kan blive foran de fleste
Svagheder:
- Meget statisk skytte, har ikke et skud ude af balance eller off the dribble
- Ikke den bedste ballhandler
- Laver for mange turnovers
- Ikke den mest atletiske spiller i draften
- Mangler eksplosivitet
- Har svært ved at afslutte gennem kontakt
Sammenligning: Gordon Hayward
Statistik
| Points | Assist | Rebounds | Blocks | Steals | 3pt % | FT % | FG% | Kampe (startet) | Turnover |
| 14,6 | 3,7 | 6,6 | 1,0 | 1,7 | 38,4 % | 77,7 % | 55,9 % | 33 (33) | 2,7 |
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.









































































