David Roddy, Colorado State, PF
Har oddsene mod sig I forhold til at få succes I NBA, men han kan skyde og score, så der er værktøjer til at modbevise normen.
David Roddy kommer ikke fra et stort universitet, men han har modsat Patrick Baldwin Jr. virkelig leveret hos Colorado State. Universitetet er ikke kendt for at producere NBA-talenter. Sidst de fik en spiller draftet var i 2013, hvor Colton Iverson blev valgt som nummer 53, der aldrig fik en kamp i NBA, men har spillet rundt omkring i Europa og Australien.
David Roddy må siges at være en unik spiller. Han fik vendt de dårlige sæsoner, som Colorado State havde haft inden. Roddy kom til universitetet som en af deres højest rangerede spillere nogensinde. Han førte blandt andet holdet til deres første March Madness siden 2013.
Han blev kåret til Mountain West Conference Player of The Year. En titel, der før er blevet vundet af Andrew Bogut, Jimmer Fredette, Caleb Martin og Malachi Flynn.
Der er en overbesning, at han er lidt for tung for sin størrelse, og at det kan tale imod ham. Dog er han en glimrende basketball-spiller, der i den seneste sæson havde 19,2 points og 7,5 rebounds per kamp, mens han skød 57 procent fra gulvet og 44 procent bag trepointslinjen.
Spilleranalyse
Styrker:
- I forhold til en lidt tung spiller, forholdvis eksplosiv og glimrende til at tage bolden til kurven og afslutte gennem kontakt
- En dygtig scorer, der har mange forskellige afslutningsmuligheder i sit arsenal
- God rebounder
- Har et stærkt overblik, der kan spille bolden ud til frie holdkammerater
- Har et virkeligt fornuftigt jump shot, har forbedret sig meget, god off-the dribble, god catch and shoot og god ude af balance
- Hustler, giver alt hvad han har defensivt
Svagheder:
- Bliver ofte kaldt for tung for sin størrelse, stærk, men hvis han taber nogle kilo vil han måske nemmere kunne følge med
- Har haft en god sæson bag trepointslinjen, men den er meget bedre end sine seneste sæsoner i college, er det held eller har han bare forbedret sig voldsomt?
- Ikke super atletisk bygget
- Har ikke vist sig mod de bedste, da han kommer fra et mindre universitet
- Ikke den bedste spiller med bolden
- Kan ikke følge med de hurtigste spillere defensivt
Sammenligning: Myles Powell
Statistik
| Points | Assist | Rebounds | Blocks | Steals | 3pt % | FT % | FG% | Kampe (startet) | Turnover |
| 19,2 | 2,9 | 7,5 | 1,1 | 1,2 | 43,8 % | 69,1 % | 57,1 % | 31 (31) | 2,3 |
Our next @NBA Draft pick – @droddy22 !!!#TeamTogether pic.twitter.com/pYzyYxnDfI
— Colorado State Men’s Basketball (@CSUMBasketball) June 1, 2022
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.









































































