Walker Kessler, Auburn, C
Højt potentiale, der kan gøre ham til et stærkt valg mod bunden af første runde. Han mangler skuddet for at blive en moderne big man, men han har mange af de nødvendige færdigheder for at opnå en stærk karriere.
Walker Kessler er endnu et eksempel på en spiller, der kommer fra en basketball-familie. Både hans far, onkel og bror har spillet college-basketball for Georgia. Faren blev endda valgt af Los Angeles Clippers i 1987 draften, og onklen blev valgt som nummer ni i 1990 draften.
Kessler har dog ikke selv været forbi Georgia i sin college-karriere, selvom han ellers har set sig omkring. To år i college og for to hold. Han sigtede højt i forhold til ambitioner, da han startede på North Carolina universitetet, men tog til Auburn efter et år. Han forlod North Carolina i håbet på mere spilletid, men forlod dem med stor respekt for programmet. Det var en god beslutning, en nærmest verdensklasse beslutning. Han startede alle kampe for Auburn, og Auburn præsenterede sig lige pludselig som mesterskabskandidat anført af Kessler og Jabari Smith Jr.
Selvom mesterskabet udeblev og Kessler underpræsterede i March Madness, så kan man ikke sige, at sæsonen var en katastrofe for Kessler. Han blev tildelt prisen som den bedste forsvarsspiller i hele college. En titel, der er blevet vundet af nogle store navne som Anthony Davis, Tim Duncan (tre gange), Grant Hill og Alonzo Mourning. Hvis man skal bevise, hvor vanvittig en forsvarsspiller han er, så havde han 4,6 blocks per kamp, og han havde en triple double med rebounds og blocks. Hver eneste kamp, som han deltog i indeholdte minmum en double-double.
Spilleranalyse
Styrker:
- Fantastisk shot blocker, blokerer med kæmpe kontrol
- Høj defensiv disciplin og defensiv IQ, potentiale til at blive en af de bedste defensive spillere i NBA
- Er ikke bare en post-defender, kan også komme ud af feltet og forsvare
- Glimrende rebounder, der kan sætte kontrafasen igang med outlet-afleveringer
- God til at afslutte omkring ringen
- Høj basketball IQ generelt, godt overblik, og sætter de rigtige screens med høj kvalitet
- Forholdsvis god til at drible for sin størrelse
Svagheder:
- Dårlig skytte, og ikke lovende potentiale, skød kun 59,6 procent fra free throw
- En lidt tung spiller, der til tider kan mangle eksplosivitet
- Har ikke et kæmpe arsenal af offensive muligheder for at score
- Han har stort ansvar defensivt, men kan til tider godt lave for mange fejl
Sammenligning: Jakob Poetl
Statistik
| Points | Assist | Rebounds | Blocks | Steals | 3pt % | FT % | FG% | Kampe (startet) | Turnover |
| 11,4 | 0,9 | 8,1 | 4,6 | 1,1 | 20,0 % | 59,6 % | 60,8 % | 34 (34) | 1,1 |
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.









































































