Sidste sæson var på alle måder en anderledes oplevelse. En forkortet sæson med en lang uvished om sæsonens fortsættelse og ikke mindst hele bobbel-formatet gjorde sidste sæson til noget helt særligt.
De fleste sad nok med en følelse af, at vest, som i mange år har haft ry for at være bedre end øst, havde endnu flere gode hold at byde på end normalt. Selvom Los Angeles Lakers gik 16-5 samlet set i slutspillet, var det som om, at der var mindre niveauforskel mellem første- og ottendepladsen.
I hvert fald var det otte reelt gode hold, der mødtes i den vestlige del af slutspillet i indeværende sæson, og det billede ændrer sig nok ikke næste år, tværtimod.
Warriors, som sidste år endte på sidstepladsen i hele NBA, formodes at genopstå, som var de mumien. De fleste spillere af betydning, såsom Anthony Davis og Brandon Ingram formodes at blive i vest, og Suns, Grizzlies, Pelicans, Spurs og Kings, som lå uden for slutspillet sidste sæson, ligner alle hold, der har en reel chance for at komme med i år.
Det er dermed ikke kun de øverste otte, men nærmest samtlige hold i den vestlige conference, der har muligheden for at ramme slutspillet.
Hvor tæt var det egentlig sidste år?
Sidste sæson var den tætteste kamp om ottendepladsen hidtil set i NBA’s historie. Helt uden sammenligning.
Fra Blazers på ottendepladsen til Pelicans på trettendepladsen var det således kun tre kampe, der afgjorde, om man stod med en fod i slutspillet eller ej. Blazers 18,5 kampe efter Lakers på førstepladsen, Pelicans 22,5 kampe bagefter. Derimellem finder man som bekendt Grizzlies, Suns, Spurs og Kings.
Til sammenligning har trettendepladsen de seneste ti sæsoner gennemsnitligt ligget 14,4 kampe bag ottendepladsen, og ikke en eneste sæson har kampen om ottendepladsen været så tæt.
Der er naturligvis en uforudsigelig faktor i, at man ikke ved, hvordan det var endt, hvis de havde fået lov at spille alle 82 kampe, men udfaldet kunne være blevet endnu tættere eller mere spredt – det kan man kun spå om.
Derfor var det en ualmindelig tæt vestlig conference sidste sæson – uden sidestykke.
Betyder det så, at Western Conference er bedre, end den plejer?
Western Conference har i en årrække været bedre end Eastern. Det har den i hvert fald haft ry for, og statistikkerne bakker også op om dette.
Sidste sæson var ingen undtagelse, og kigger man på antal sejre hos vestholdene, var der flere af holdende, der havde klaret skærene, hvis de altså havde spillet i øst.
Dertil skal lægges, at holdene inden for samme conference møder hinanden flere gange, hvilket betyder, at vestholdene altså møder vest-holdene flere gange end østholdene og omvendt. Dermed har vestholdene det altså i forvejen sværere end østholdene. I hvert fald hvis man køber antagelsen om, at vest er stærkere end øst.
Orlando Magic, som sneg sig med i slutspillet på ottendepladsen i øst, havde 33 sejre efter den regulære (afkortede) sæson. Til sammenligning havde Blazers 35 sejre, og både Grizzlies og Suns som sluttede på niende- og tiendepladsen endte med 34 sejre. Selvom man ikke kan konkludere, at det havde været samme udfald, hvis de havde spillet i øst, viser det noget om konkurrencen i vest.
Kings, Spurs og Pelicans, som alle havde minimum 30 sejre, havde således flere sejre end niendepladsen, Washington Wizards, i øst. Wizards sluttede med 25 sejre.
Det vidner om, at niveauet i vest er højt og måske højere end normalt.
Uagtet må konklusionen være, at vi kan se frem til en spændende sæson næste år, og at slutspilspladserne i vest aldrig har været sværere at spå om.
Hvad kan vi forvente næste sæson?
Med Suns’ slutspurt sidste år fik man fornemmelsen af, at endnu et hold havde meldt sig ind i kampen om slutspillet. For første gang siden 2010 vandt de otte kampe i streg og ikke otte tilfældige kampe – men de otte sidste, som desværre for Suns ikke var nok til at komme i slutspillet.
Devin Booker har efterhånden udviklet sig til en af de helt store stjerner i ligaen, og med flere spændende unge spillere på holdet, ser næste sæson interessant ud, og Suns fans kan for første gang i mange år se frem til at spille med om slutspilspladser.
Warriors var en skygge af sig selv grundet skader sidste sæson, men med en fantastisk off-season, deres to stjerner tilbage i startopstillingen samt et par lovende rookies, som nu bliver sophomores, ser tingene pludseligt helt anderledes ud igen.
Hos Grizzlies er tingene blevet vendt rundt de seneste par sæsoner, hvor de har sagt farvel til veteraner som Mike Conley og Marc Gasol. Men med deres fremtidige stjerne, Ja Morant, i spidsen lader det til at være nye tider i Memphis, som også havde en flot sæson sidste år.
Ankomsten af Zion Williamson og sidste års MIP, Brandon Ingram, har givet nyt håb hos Pelicans, efter de sidste sommer måtte sige farvel til deres superstjerne Anthony Davis. Det bliver et spændende, ungt mandskab at følge fremover, og måske kan de allerede lave noget larm næste sæson.
For første gang i 22 år endte Spurs uden for slutspillet. Måske var det endnu et udtryk for, at den vestlige conference var stærkere end normalt, men uagtet årsagen vil man altid blive medregnet som et potentielt slutspilshold, når man har Greg Popovic som træner.
Til sidst har vi Blazers, som i sidste øjeblik sneg sig med sidste år. Med Jusuf Nurkic tilbage i startopstillingen ser de endnu stærkere ud næste år og er naturligvis igen med i kampen om de otte slutspilspladser.
På samme tid er der ikke sket markante ændringer hos de resterende slutspilshold i vest, så heller ikke her kan man afskrive nogle hold fra slutspilshåbet.
Dermed kan vi se frem til en sæson, hvor 14 hold potentielt kan nå slutspillet i vest – en ny, uset situation, som må gøre de fleste objektive seere glade. Om det bliver den stærkeste og tætteste nogensinde, må tiden vise, og derfor vil jeg tillade mig at gentage overskriftens spørgsmål: Bliver næste sæson den tætteste Western Conference nogensinde?
27-årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.