Der var lagt i kakkelovnen til en historisk milepæl i Dirk Nowitzkis lange karriere, da han sammen med sit Dallas Mavericks var på banen i nat. Den tyske stjerne manglede på forhånd blot fire point for at passere den mytiske Wilt Chamberlain i antal karriere point.
Forløsning kom allerede tidligt i første periode. Her modtog Nowitzki nærmest symbolsk en aflevering fra det nye håb Luka Doncic. Det var nærmest som en søn, der gav bolden til sin far. Hvis der er ét skud som den lange tysker er synonym med, så er det ‘Fadeaway’ skuddet. Derfor var det helt efter bogen, at netop det skud rykkede ham forbi Wilt Chamberlain.
Nowitzki sluttede kampen med otte point. Han har nu scoret 31,420 point i sin karriere, hvilket rangerer ham som den sjette mest scorende NBA spiller nogensinde 900 point bag Michael Jordan.
"JUMPER'S GOOD! THE WAIT IS OVER TO PASS WILT!"
Dirk Nowitzki moves past Wilt Chamberlain for 6th on the @NBA's all-time scoring list#MFFL | #NBA pic.twitter.com/WEHxN0ukrX
— Bally Sports Southwest (@BallySportsSW) March 19, 2019
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































