Serien mellem Dallas Mavericks og Los Angeles Clippers har været en decideret fornøjelse at overvære. En serie, som er gået frem og tilbage , og har indeholdt den ene store individuelle præstation efter den anden. Fredag nat sendte Clippers, serien ud i en alt afgørende kamp syv. Søndag aften skulle kamp syv afvikles. Efter en dominerende præstation af Leonard, kunne Clippers trække sig sejrrigt ud af kampen, med en overbevisende sejr på 126-111. Dermed er de videre, hvor Utah Jazz venter i semifinalerne.
Luka Doncic har været denne series helt store navn. Han har leveret nogle flotte præstationer, og i en alder på blot 22 år, har han virkelig slået sig fast som en superstjerne. Han har haft en stor andel i Dallas’ succes i denne serie. Problemet er bare, at den anden store profil Kripstapz Porzingis, har set enormt svag ud. Dette har været medvirkende til, at serien nu skal ud i en kamp syv.
Hos Clippers har Kawhi ligeledes været deres store stjerne. Han har skudt flotte procenter, og spillet enormt fokuseret og effektivt. Hans faste partner Paul George, har til tider også bevist, hvorfor han har kælenavnet “Playoff P”. Yderligere har de efter at være nede 2-0 i serien, virkelig fået rettet op på deres defensiv, som på det seneste, har set bundsolid ud.
Clippers leverede en pragtfuld anden halvleg
Aftenens opgør startede i et højt tempo, hvor begge hold var flot spillende i offensiven. Doncic var på ny den store oplevelse i første periode. 19 point på 75%, og dermed var han brændt varm. Dallas førte 38-35 efter første periode.
Tempoet blev trukket ned, og intensiteten skruet op i løbet af anden periode. Noget som passer Clippers væsentligt bedre, og således var de tilbage i front. Doncic fortsatte med at være fantastisk, men hans holdkammerater var ikke helt på samme niveau. Derfor var det hjemmeholdet, som kunne gå til pause i front 70-62.
Efter en fin start på tredje periode fra Dallas, var det ellers Clippers, som sad på hele perioden. De leverede et pragtfuldt 24-4 run, hvor rollespillere som Luke Kennard og Marcus Morris scorede vigtige points. Omvendt var Mavericks’ offensiv gået helt i stå. 100-85 var stillingen inden sidste og afgørende periode, og der skulle nu et mindre mirakel til fra Doncic og Co.
Clippers fortsatte med at være de bedste på gulvet. Særligt Leonard, spillede som en fra et andet univers. Han fik stoppede Doncic fuldkommen i den ene ende, mens han i den anden, selv var ustoppelig. Dette betød en sejr til Clippers, som nu er videre til semifinalerne i Western Conference, hvor Utah Jazz venter.
Rollespillerne fik stor betydning
Sejren til Clippers skyldes først og fremmest en flot kamp af Leonard, hvor han endte med 28 point, 10 rebounds, 9 assists, 4 steals og 0 turnovers. Han var dominerende på alle parametre.
Men samtidig med det, var der en række rollespillere, som virkelig også steppede op, når det galt. Spillere som Marcus Morris (23 point, Terrance Mann (13 point), Reggie Jackson (15 point) og Luke Kennard (11 point) havde en positiv indflydelse på holdets sejr.
I den anden lejr var det Luka Doncic der igen var dominerende med 46 point og 14 assist. Modsat Clippers fik Doncic bare ikke samme hjælp fra sine medspillere. Noget som havde stor betydning på kampen.
Clippers står nu overfor Utah Jazz i semifinalerne. Én serie, som også helt sikkert, nok skal gå hen og blive underholdende.
Omvendt kan Dallas gå på sommerferie, efter en serie, hvor Doncic var det store navn. Han har for alvor cementerede sig som en superstjerne, men det kræver bedre rollespillere, hvis de skal nå længere i slutspillet fremadrettet.
Her er lidt højdepunkter fra opgøret:
https://youtu.be/ypTlTENvOt4
Mit navn er Mads, jeg er 21 år og kommer oprindeligt fra Svendborg. Min store basketpassion og basketviden kommer igennem mange års overværelse af kampe fra Basketligaen primært fokuseret på de vilde kaniner fra Sydfyn. Jeg har dog også en stor interesse i NBA og basketball generelt.