Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Bryder rekordlang tørke: Sacramento Kings sikret playoffs

Efter et rekordlangt fravær fra NBA playoffs sikrede Sacramento Kings sig natten til torsdag en plads i playoffs for første gang i 16 år.

Efter et rekordlangt fravær fra NBA playoffs sikrede Sacramento Kings sig natten til torsdag en plads i playoffs for første gang i 16 år.

Light the Beam! For første gang siden 2006 har Sacramento Kings sikret sig en plads i årets playoffs.

Det skete natten til torsdag, da de vandt over de Lillard-løse Trail Blazers. De bryder dermed deres rekordlange stime uden NBA playoffs.

Selvom Kings blot førte med fire point ved halvleg, blev kampen aldrig rigtig spændende.

Med en tredje periode-eksplosion på 33 point kunne de unge Blazers ikke følge med længere. Efter yderligere 37 point i fjerde periode endte kampen 120-80 til de storspillende Kings.

Rookie Keegan Murray slog Donovan Mitchells rekord for flest 3-pointsskud ramt i en rookiesæson med hans 3-pointsskud nummer 188.

De bliver dermed det syvende hold til at sikre sig en plads i playoffs og tilslutter sig Bucks, Celtics, Sixers, Cavaliers, Nuggets og Grizzlies. Ikke dårligt selskab for et Kings-hold der i mange år ikke har været konkurrencedygtige.

Charlotte Hornets er nu holdet, der har været uden for playoffs i længst tid. Sidste gang de var med i playoffs var tilbage i 2016. Det er altså syv år siden, så de har stadig mange år, før de slår Kings’ imponerende rekord.

Bedste offensiv nogensinde

Ledt af de to All-Stars De’Aaron Fox og Domantas Sabonis’ makkerskab har holdet indtil nu haft den højeste offensive vurdering i NBA’s historie. Vurderingen ligger på 118,8, hvilket vil sige, at holdet i gennemsnit scorer 118,8 point på 100 boldbesiddelser.

Holdets nye cheftræner Mike Brown har altså forvandlet holdets angreb fuldstændig. Han har formået at bygge et flydende angreb, der består af hurtige afleveringer og konstant bevægelse.

Deres angreb er bygget op omkring Sabonis, der truer fra high-post og derfra afleverer til en af holdets skarpskytter, isærdeleshed Kevin Huerter, eller afleverer bolden til De’Aaron Fox der kommer flyvende mod kurven. Derudover har de Malik Monk som fra bænken har leveret en sæson værdig til årets sjettemand.

Hvad er der sket siden 2006?

Holdet blev stille og roligt dårligere og dårligere efter 2006-sæsonen. Deres eneste håb var Kevin Martin, som de draftede i 2004. Han snittede over 20 point i hans tredje sæson og virkede til at være en fremtidig stjerne.

De to følgende sæsoner snittede han henholdsvis 23,7 og 24,5 point, men det var ikke nok til at lede holdet til playoffs. I løbet af næste sæson blev han traded.

I 08/09 sæsonen sluttede Kings med en 17-65 rekord, godt nok til ligaens dårligste rekord. De havde altså den bedste sandsynlighed for at få det bedste valg i 2009 draftet, men fik kun fjerde valget.

De valgte fremfor Stephen Curry, Tyreke Evans der dog vandt Rookie of the year og snittede 20 point, 5 assist og 5 rebounds.

Efter endnu en dårlig sæson draftede de i 2010 DeMarcus Cousins med femtevalget, deres eneste succesfulde draftvalg i de næste mange år.

Blandt de busts de har draftet i top ti siden er navne som Thomas Robinson (femte valg), Ben McLemore (syvende valg), Nik Stauskas (ottende valg), Willie Cauley-Stein (sjette valg) og Marquese Chris (ottende valg).

DeMarcus Cousins, Fiba.com

De næste mange sæsoner tabte de mange flere kampe end de vandt, på trods af flere forskellige forsøg på at samle et stærk hold omkring deres stjerne DeMarcus Cousins. Blandt de forsøg var et trade for Rudy Gay og en opsamling af fri agent Rajon Rondo. Det var dog ikke nok til at få holdet i nærheden af playoffs.

I 2017 draftede de De’Aaron Fox, og i 2018 draftede de Marvin Bagley fremfor Luka Doncic, Jaren Jackson Jr, Tray Young og Shai-Gilgeous Alexander.

Holdet blev dog ved med at tabe og i 2020 draftede de Tyrese Haliburton med 12. valget, som de to år senere tradede for Domantis Sabonis.

Denne offseason draftede de Keegan Murray og tradede for Kevin Huerter og signede Malik Monk, som alle har været en stor del af holdets succes i år.

NBA-landskabet i 2006

Det kan være svært at forstå hvor lang tid 16 år i virkeligheden er. For at sætte det i perspektiv kommer er der her nogle fun-facts.

Kings sidste playoff serie var imod San Antonio Spurs, ledt af Tim Duncan, en serie de tabte 4-2.

Deres opstilling bestod af Mike Bibby, Bonzi Wells, Ron Artest, Brad Miller og Kenny Thomas.

Siden deres sidste playoffkamp har de haft 15 valg i lotteriet, alle undtagen to i top ti.

Holdets cheftræner Mike Brown var førsteårs cheftræner for LeBron’s Cavaliers.

Lebron var 21 år gammel og snittede 31,4 point for Cavaliers.

Rookie Keegan Murray var blot 5 år gammel.

Steve Nash vandt MVP.

Shaquille O’Neal var den bedst betalte NBA-spiller med en løn på 20 mio. dollars om året.

Dwyane Wade ledte Miami Heat til holdets første mesterskab.

NBA 2k så sådan her ud:

Skrevet af

Jeg er 22 år gammel og er bosat i Holstebro. Jeg elsker NBA og har fulgt med siden 2016.

Andre artikler med dette emne

NBA

Grundspillet er ovre, og vi indleder derfor nu den bedste del af NBA-sæsonen. Før slutspillet går i gang, skal otte hold blive til fire...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

NBA har annonceret reserverne til årets All-Star kamp, og vi har derfor det fulde billede på, hvem de årlige All-Stars som udgangspunkt kommer til...

NBA

Gruppespillet i NBA's In-Season turnering er nu færdigspillet, og otte hold er gået videre til kvartfinalerne. Få overblikket her.

Analyser

De'Aaron Fox var køligere end yderpelsen på en polarræv, da han i sidste sæson lukkede den ene kamp efter den anden og blev kåret...

NBA

Årets forsvarsspiller, årets clutch spiller og årets træner i NBA er alle blevet kåret og offentliggjort.

NBA

Opgøret mellem Kings og Clippers blev til en gyser, der gik i to overtider, og hvor der blev scoret flere point end i nogen...

Boston Celtics

Årets NBA All-Star Weekend finder sted i den kommende weekend, 17-19 februar, og tirsdag kom det frem, hvilke navne der kæmper om titlen som...