fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Vinderne af de tre første individuelle priser er fundet

Årets forsvarsspiller, årets clutch spiller og årets træner i NBA er alle blevet kåret og offentliggjort.

Foto: Stephen Lew/CrescentCitySports.com

Grundspillet er ovre, og slutspillet kører med fuld fart i NBA. Oven i hatten er tre mænd i NBA blevet æret med individuelle priser for deres præstationer i årets NBA-sæson.

The Hakeem Olajuwon Trophy er gået til årets bedste forsvarsspiller.

The Jerry West Trophy er gået til årets mest clutch spiller. Det er en helt ny pris, som tildeles den spiller, som har været bedst i det mest pressede og afgørende situationer.

The Red Auerbach Trophy er gået til årets træner.

Priserne er tildelt på baggrund af stemmer fra udvalgte medlemmer af medierne.

Jaren Jackson Jr. vinder The Hakeem Olajuwon Trophy

Den store power forward i Memphis Grizzlies har leveret en fremragende sæson.

Han førte ligaen med hele tre blokerede skud per kamp. Derudover var han i toppen af flere defensive statistikker. Hans tilstedeværelse i forsvaret hjalp Grizzlies med at få et nummer to-seed i Western Conference.

Det var nok til at vinde den prestigefyldte pris foran Milwaukee Bucks’ Brook Lopez, der kom på en andenplads, og Cleveland Cavaliers’ Evan Mobley, der fik tredjepladsen.

Han fik 56 førsteplads-stemmer imod Lopez’ 36 stemmer som førsteplads.

De’Aaron Fox vinder The Jerry West Trophy

Sacramento Kings har været en af sæsonens helt positive overraskelser, og meget af det skyldes de store præstationer fra De’Aaron Fox.

Derfor bliver han den første til nogensinde at blive kåret til ligaens mest clutch spiller.

Fox førte ligaen i clutch point. Det er point, der scores i de sidste fem minutter, når der er fem point eller færre mellem holdene.

Der var heller ikke meget tvivl i stemmerne, hvor Fox fik 91 stemmer som førstepladsen. Ingen anden fik mere end to.

Andenpladsen var Miami Heats Jimmy Butler. Tredjepladsen blev Chicago Bulls’ DeMar DeRozan.

Mike Brown vinder The Red Auerbach Trophy

Prisen til Mike Brown viser endnu en gang den fantastiske sæson, det har været, i Sacramento.

Tredjepladsen i Western Conference er en kæmpe præstation for et hold, der ikke var tårnhøje forventninger til. Meget af æren kan tildeles Kings-træneren, der har sammensat det bedste offensive hold i ligaen.

Det blev derfor også en historisk uddeling af prisen. Brown bliver nemlig den første til nogensinde at vinde årets træner enstemmigt. Alle 100 stemmesedler havde ham som nummer et.

Der var derfor selvfølgelig ikke nogen anden træner, der kom tæt på ham. Tættest var dog Mark Daigneault fra Oklahoma City Thunder på andenpladsen og Joe Mazzulla fra Boston Celtics på tredjepladsen.

De resterende priser vil blive præsenteret løbende. Den næste pris er The John Havlicek Trophy, som tildeles årets sjette mand i aften, torsdag d. 20. april.

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Victor Wembanyama var allerede en af NBA's mest dominerende spillere, og med en kampvægt, der nu har rundet 106 kilo, bliver han næppe lettere...

Internationalt

Ja Morant er for tiden glad og skadesfri, og det giver Memphis Grizzlies gode forudsætninger for succes i den kommende sæson, udtaler Memphis-stjernen.

NBA

Den tidligere Defensive Player Of The Year Dikembe Mutombo er gået bort i en alder af 58 år.

NBA

Den tidligere MVP Derrick Rose indstiller karrieren efter 15 sæsoner i NBA.

NBA

Grundspillet er ovre, og vi indleder derfor nu den bedste del af NBA-sæsonen. Før slutspillet går i gang, skal otte hold blive til fire...

NBA

Giannis kom med nogle yderst interessante udtalelser om Bucks' og deres retning i denne sæson efter nederlaget til Memphis Grizzlies.

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

Brooklyn Nets

Med Kevin Durant, Devin Booker og Bradley Beal på holdet er der ingen grund til at hvile på laurbærrene. Det gør Phoenix Suns heller...