Når VM i basketball starter i næste måned, vil det være med et stjernespækket USA-mandskab, der skal forsøge at rejse sig efter skuffelsen fra 2019, hvor amerikanerne tabte i kvartfinalen til Frankrig og måtte vende hjem til USA uden metal.
Ligesom i 2019 vil amerikanerne dog mangle deres største stjerner, der har valgt at prioritere restitution over deltagelse ved VM med Team USA.
En af de stjerner, der har sagt nej tak til sommerens VM, er Golden State Warriors-stjernen Stephen Curry, der allerede har to VM-titler med USA under bæltet. Curry vandt VM i 2010 og 2014.
Stephen Curry har vundet tæt på alt, hvad en professionel basketballspiller kan vinde – men der mangler noget. Chef Curry mangler nemlig at vinde De Olympiske Lege
Derfor går den firedobbelte mester allerede nu med overvejelser om at deltage i næste års OL i Paris.
“En OL-guldmedaljer er det eneste eneste, jeg mangler på mit cv, hvilket cheftræner Steve Kerr (Golden State Warriors-cheftræner og amerikansk landstræner, red.) altid kan lide at joke med, at jeg ikke har,” udtaler Stephen Curry til ESPN´s NBA Today.
“Han (Steve Kerr, red) er allerede igang med at rekruttere mig til holdet næste sommer. Jeg hepper på gutterne, der skal til VM. Jeg ved, at de vil repræsentere USA godt og tage guldet med hjem. Jeg ved ikke, hvordan næste sommer kommer til at se ud, men det er selvfølgelig en ekstra bonus for mig, at coach Kerr er manden ved roret på landsholdet. Vi må se, hvad det bliver til i sommeren 2024,” siger Curry videre.
USA vandt deres seneste VM-guldmedalje i 2014, hvor Curry var med.
Could we see Steph on Team USA next year in the 2024 Olympics? 🏅👀 pic.twitter.com/kFM0aElmdK
— NBA on ESPN (@ESPNNBA) July 17, 2023
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)