fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyhedsoversigt

Fantastiske Bogdanovic knækkede værterne fra Brasilien

Kroatien spiller utrolig godt basketball ved OL-slutrunden. Efter en sejr over Spanien i første runde, og et smalt nederlag til Argentina, lykkedes det dem igen her til aften at trække en sejr i land, da de slog Brasilien med 80-76.

Kampen om pladserne i gruppe B forsætter med at spidse til, og bliver mere og mere kompliceret for hver runde. Med Kroatiens sejr kommer der til at blive yderligere pres på værterne fra Brasilien, i og med at Spanien i nat møder Nigeria i en kamp de SKAL vinde for at holde liv i håbet om avancement.

Skulle de gå hen og vinde, vil de ende med á point med Brasilien. På trods af det, vil Brasilien dog stadigvæk beholde deres nuværende fjerdeplads i og med at de er bedre indbyrdes, eftersom de slog Spanien i anden runde med 65-66.

Det hele kan dermed ende med en gyser af en afslutning i gruppe B i den allersidste runde i gruppespillet.

Dario Saric - Kroatien - OL 2016 - FIBA.com

Kroatien modstod det brasilianske pres i fjerde periode og vandt deres anden sejr ved OL – Foto: FIBA.com

Brasilien kunne ikke finde et modsvar mod Kroatien

Kroatien startede kampen bedst. Første periode var meget lige, men i anden begyndte de at trække fra. Værterne fra Brasilien forcerede deres en-mod-en spil alt for meget, hvilket ikke gav succes, imens kroaterne spillede langt mere organiseret.

Brasilien havde især problemer med skuddet fra gulvet hvor de blot ramte 38% i første halvleg mod Kroaterens 53%. Derfor er det også Kroatien der ved pausen har en lille føring på 10 point 31-41.

Kroatien holdte føringen igennem resten af kampen, men i tredje periode krymper til blot fire point, 41-45, efter at de sløser i begge ender af banen. Det høje brasilianske pres holder dog ikke særligt længe, for to minutter senere, har Kroatien igen øget føring til det højeste i kampen, nemlig 14 point og 41-55.

Læs også: Venezuela holder liv i håbet om videre deltagelse

I fjerde vækkes Brasilianerne igen til live ved stor hjælp fra tilskuerne, der i de sidste ti minutter af kampen bærer holdet mod et forsøg på comeback, og med to treere i træk med 1 minut og 22 sekunder igen står det 72-75.

Værterne fra Brasilien formår dog ikke at skabe yderligere, og Kroatien vinder dermed deres anden kamp ved OL og kommer op på en foreløbig førsteplads i gruppe A.

Bojan Bogdanovic - Kroatien - OL 2016 - FIBA.com

Bojan Bogdanovic spillede en fantastisk kamp for Kroatien og var i den grad en af hovedårsagerne til sejr i aften mod Brasilien – Foto: FIBA.com

 

Bogdan Bogdanovic bar Kroatien til sejr

Bogdan Bogdanovic var manden der bar Kroatien på sine skuldre i denne kamp med sin fantastiske præstation på 33 point, 6 rebounds og 3 assists. Den kommende Philadelphia 76’ers spiller, Dario Saric gjorde dog også en utrolig god figur i kampen med sine 15 point, 7 rebounds, og 3 assists.

For hjemmeholdet, og værterne fra Brasilien blev Leandro Barbosa topscorer med 16 point. Marquinhos satte 12 point i kurven, imens Giovannoni og Huertas satte hhv. 11 og 10 point i kurven.

Læs også: Frankrigs sejr over Serbien til en tredjeplads i gruppe A

Næste opgave for Brasilien er naboerne fra Argentina som de møder lørdag kl. 19:15, imens Kroatien skal spille mod Nigeria natten til lørdag kl. 03.30. En kamp som kroaterne SKAL vinde.

I nat spiller Litauen og Argentina desuden en vigtigt opgør, der potentielt set kan afgøre kampen om førstepladsen i gruppe B. Kampen spilles kl. 03.30 og vises i øvrigt live på TV2 Sport.

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

Bakken Bears

De to tidligere Basketliga-spillere Deng Adel og Koch Bar er blevet udtaget til Sydsudans bruttotrup frem mod sommerens Olympiske Lege i Paris.

FIBA

Brasilien slog Canada, som tabte for første gang i årets VM, og dermed er holdenes pulje helt åben inden VM-slutrundens anden runde skal afgøres...

FIBA World Cup

Få her et overblik over de otte kampe i FIBA World Cup onsdag.

FIBA

Anden runde i FIBA World Cup 2023 står for døren. Se hvilke hold, der fortsat er med i kampen om VM-titlen, lige her.

FIBA

FIBA World Cup 2023 bliver ved med at levere. Mandag bød på to historiske sejre, endnu en pragtpræstation af Luka Doncic, en sikker amerikansk...

FIBA World Cup

Lørdag var der igen masser af god basket på programmet til VM 2023. Få et overblik over dagens resultater her.