Nate Robinson drømte om NFL, men drømmen var kortvarig, da det ikke endte med en kontrakt i amerikansk football for den lille guard. Tværtimod fortsætter ”KryptoNATE” alligevel basketball karrieren.
Den tidligere New York Knicks-, Golden State Warriors– og Chicago Bulls-spiller, Nate Robinson, annoncerede for få dage siden, at han vil prøve at skifte sin nuværende NBA-karriere ud med en NFL-karriere. Dette lykkedes dog ikke, og derfor fortsætter den lille guard sin basketball-karriere.
I følge vores oplysninger har Nate Robinson valgt Israel som næste destination i karrieren. Robinson skulle angiveligt have skrevet under med den israelske klub Hapoel Tel Aviv. Hapoel ligger nr. 9 i den bedste israelske liga med 10 sejre og 14 nederlag.
Robinson har i denne sæson både spillet for New Orleans Pelicans og Los Angeles Clippers, der dog valgte ikke at holde på Nate Robinson i ret lang tid. I Los Angeles Clippers opholdte Robinson sig blot i 10 dage. Kontrakten med Hapoel Tel Aviv løber angiveligt sæsonen ud, og har selvfølgeligt en NBA-buyout option.
Foto: Danny Bollinger – Flickr
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.