Ron Artest, Metta World Peace, Panda Friend, kald ham hvad man vil. MWP har officielt forladt Kina til fordel for Italien, og dermed talte rygterne sandt.
Den italienske klub Cantu kunne her til morgen på annoncere på Twitter at Metta World Peace skifter til klubben på en kontrakt der er gældende til slutningen af denne sæson.
Cantu befinder sig i øjeblikket på tiende pladsen i den bedste italienske række med kun 10 sejre og 12 nederlag og hele 20 point op til førstepladsen og EA7 Emporio Armani Milano.
“Drømmen bliver til virkelighed, MettaWorldPeace har underskrevet en aftale med Cantu indtil slutningen af sæsonen,” skrev klubben på Twitter.
Metta World Peace startede sæsonen i Kina for Sichuan Blue Whales, hvor han fik 15 kampe og snittede 19 point og 6 rebounds pr. kamp. Han skiftede i sin tid til Kina fordi han angiveligt altid har villet spille i Kina, og fordi han ønskede at komme tilbage i sin rytme, og samtidigt udvikle sit individuelle spil, før han eventuelt vendte tilbage til NBA til næste sæson. Inden da står der altså Italiensk basketball og italiensk playoff på menuen for MWP.
Efter nytår begyndte rygterne at svirre omkring en afsked med klubben. Rygterne har har varet siden da, og i dag kom der endeligt en afgørelse i sagen.
(Foto: Derral Chen – Flickr)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
