De forsvarende Minicopa Endesa-mestre, Real Madrid, er fortsat ubesejret i dette års udgave af den spanske ungdomsturnering, efter de torsdag middag middag besejrede det 14-årige danske stortalent August Engelhardt Møller og Unicaja Malaga med 57-84.
Den spanske hovedstadsklub kom stormende ud til opgøret og var efter første periode foran med 10-21, og i pausen var Madrid-føringen oppe på 20 point. August Engelhardt Møller gjorde ellers sit i Malagas bestræbelser på at lukke hullet til Madrid i anden periode med otte point.
📸 𝙄𝙣𝙢𝙤𝙧𝙩𝙖𝙡𝙞𝙯𝙖𝙙𝙤
El ritual de August Moller y @unicajaCB#MinicopaEndesa | 📷 @Dave__Raw pic.twitter.com/gPTtRjCDXD
— #CopaACB (@ACBCOM) February 15, 2024
Men klasseforskellen var for stor, og derfor kunne Madrid køre sejren hjem i anden halvleg.
August Engelhardt Møller, der til dagligt spiller for Falcon Basketball, leverede en ny stor præstation for Unicaja med 13 point, otte rebounds og fem assists. Engelhardt Møller var med 34 minutter på banen den spiller, der fik mest spilletid i kampen.
Kampens topscorer var Real Madrid-talentet Pablo Mera med 25 point.
Se highlights fra kampen herunder:
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)