fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

EuroLeague

Real Madrid tager imod Barcelona i Euroleague

I aften er der klassisk storopgør på programmet, når Real Madrid tager imod FC Barcelona i fjerde runde af Euroleagues top 16 fase. Det er i sig selv spændende nok, at disse to storklubber tørner sammen, men ekstra interessant bliver det – set med danske briller – når TV3 Sport 2 for en gangs skyld, gør brug af sine rettigheder til Euroleague basketball, og viser kampen direkte med transmission fra kl. 20:40.

Som altid er der flere ting på spil, når de evige ærkerivaler mødes. Først og fremmest er det selvsagt en kamp med vigtige point på spil i Euroleagues gruppe F, men det er også en kamp for hjemmeholdet om at komme tilbage på sporet, mens udeholdet skal forsøge at holde sig ovenpå, efter en ret fin sæsonstart – og så er det selvfølgelig en kamp om ære og håneret, hvor Real Madrid har revanche til gode, efter nederlaget i seneste indbyrdes opgør i december.

Dengang vandt Barcelona i den hjemlige liga, på Real Madrids hjemmebane Barclaycard Center, med cifrene 84-91. Opgøret, der blev spillet mellem jul og nytår, blev domineret af den stærke tjekkiske point guard Tomas Satoransky (billedet øverst), som fik god assistance af sin holdkammerat, den amerikanske forward Justin Doellman. Til samme opgør, havde Real Madrid svært ved at få produktion ud af sine normale stjerner, og bedste spiller var faktisk Jaycee Carroll der kom fra bænken og bidrog med 13 point.

Læs også: Barcelona slår Real Madrid i sæsonens første “El Clásico”

Opgøret i aften er en kamp mellem nummer fire og nummer syv (ud af otte) i gruppe F, og med sine to sejre og ene nederlag, er Real Madrid dermed lige nøjagtig inde i varmen i kampen om at komme videre til kvartfinalen. Barcelona har derimod noget at indhente, efter én sejr og to nederlag. Stillingen i gruppen pt. er dog ikke retvisende for styrkeforholdet mellem de to klubber i år. Udover det faktum at Barcelona som nævnt har vundet sæsonens hidtil eneste indbyrdes opgør, har de også været væsentligt mere overbevisende i Euroleague. Her gik man komfortabelt videre fra første gruppespil, mens Real Madrid skulle helt hen til sidste kamp, før de kunne booke billet til top 16.

End ikke Real Madrids øjeblikkelige placering over Barcelona i gruppen, kan bruges som et argument for, at de skulle være bedre kørende end de katalanske rivaler. Reals to sejre er nemlig kommet på hjemmebane mod nogle af gruppens mere upåagtede mandskaber (Brose – der dog fører gruppen pt. – og Zalgiris), med lidet imponerende cifre på hhv. tre og seks point, mens Barcelona har tabt til gruppens måske to største favoritter (CSKA – der også har slået Madrid – og Olympiacos), og vundet over relativt stærke Khimki Moscow Region.

Den hjemlige liga er dog det allertydeligste eksempel på, hvor svært Real Madrid har haft det i denne sæson. Her har hovedstadsklubben slet ikke kunne få spillet til at hænge sammen, og senest tabte man til ringeagtede Fuenlabrada! Det efterlader Real Madrid på en øjeblikkelig – og meget skuffende – fjerdeplads, med 12 sejre og fire nederlag for 16 kampe. FC Barcelona har stadig kun ét nederlag i 16 kampe, og er dermed sikker nummer to, efter ubesejrede Valencia (der forleden i øvrigt tabte sæsonens første opgør, da man i EuroCup blev besejret overraskende af franske Limoges, men det er en helt anden historie). Barcas nederlag faldt i øvrigt mod ligaens tredjeplads (13 sejre og tre nederlag), Laboral Kutxa, der også er i gruppe med sine spanske landsmænd i Euroleagues gruppe F, hvor de ligesom Barca har en sejr i tre kampe.

At Real Madrid har haft så svært ved at få tingene til at fungere, efter klubbens enorme succes sidste sæson (sejr i den hjemlige pokalturnering, den hjemlige liga og i Eurolague), består som noget af et mysterium. Holdet er nemlig stort set identisk. Alligevel har de store profiler, Serigo Rodriguez, Sergio Llull og Rudy Fernandez, foreløbigt ikke evnet at lede holdet til endnu en succesfuld sæson. I starten af året hentede man så sin tidligere amerikanske guard, K.C. Rivers, tilbage fra Bayern München, men heller ikke det har – indtil nu – vist sig som løsningen. Chancerne for at Madrid kan rejse sig i aftenens kamp, bliver næppe større af, at man må undvære en af sine stjerner, Rudy Fernandez, der er skadet, mens Sergio Llull er tvivlsom. Dermed er der lagt op til, at spillere som Sergio Rodriguez og Felipe Reyes (billedet herunder) – der blev rundens MVP i seneste Euroleague-runde – må tage et større ansvar på sine skuldre.

(Artiklen fortsætte under billedet)

Felipe Reyes - Real Madrid - I.V.:Ataimages.rs - MojaCrvenaZvezda.net

Foto: I.V.:Ataimages.rs – MojaCrvenaZvezda.net

Hos Barcelona må man også undvære en spiller, da den erfarne Puerto Ricanske point guard, Carlos Arroyoy, ikke er med i aftenens kamp. Her er man dog fint dækket ind ved Pau Ribas og Tomas Satoransky, og afbuddene rammer næppe de katalanske gæster så hårdt, som aftenens hjemmehold. Udover Ribas og Satoransky, skal Barca håbe på god produktion fra den unge spanier, forwarden Alex Abrines, der har været fremragende på det seneste, samt den kroatiske kæmpe Ante Tomic.

Sergio Rodriguez udtaler til euroleague.net inden kampen: “Vi går håbefulde ind til denne kamp, og er ivrige efter at møde Barcelona igen. Det at vi spiller hjemme, giver os ekstra selvtillid, og vi vil give alt i forsøget på, at give vores fans en god oplevelse. Det er en yderst vigtig kamp, men den er ikke altafgørende, heller ikke selvom vi er klar over, hvor meget det betyder, at vinde på hjemmebane.”

Fra den anden lejr, lyder det fra Alex Abrines: “Det er selvfølgelig rigtigt, at det er en “clasico”, men trods det faktum, at vi i tilfælde af nederlag, vil få det lidt sværere, så gør det ikke denne kamp til den vigtigste. Personligt er jeg glad for, at mine skud går i kurven fort tiden. Det var på tide, og jeg håber, at det vil blive ved på denne måde resten af sæsonen.”

Alt til trods, har bookmakerne stadig Real Madrid som favoritter, til at vinde opgøret. Med 1,60 gange pengene, giver Unibet det bedste odds for en hjemmesejr, mens bet365 med 2,50 giver flest gange pengene igen for to-tallet. Der er tip-off 20:45.

Foto: Igor Vujanovic – MojaCrvenaZvezda.net

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Shavon Shields kommer ikke i aktion i Danmarks to kampe kampe mod Serbien på grund af en skade. Derfor har landstræner Allan Foss indkaldt...

Crvena Zvezda

Mandag har Serbiens landstræner Svetislav Pesic meldt ud, at Ognjen Dobric, Dejan Davidovac og Balsa Koprivica har meldt afbud til Beograd-derbyet for at møde...

Eurobasket

Serbiens landstræner Svetislav Pesic udtog i weekenden sin bruttotrup forud for de to kommende kampe mod Danmark i kvalifikationen til EuroBasket 2025.

EuroLeague

FC Barcelona hentede en flot sejr på en svær udebane, da de onsdag slog Partizan Beograd med Iffe Lundberg på holdet.

Armani Milano

EA7 Emporio Armani Milano meldte mandag ud, at de har hentet italienske Nico Mannion til klubben på en flerårig aftale.

EuroLeague

Iffe Lundberg stjal showet, da Partizan Beograd mandag aften fortsatte den ubesejrede stime i den hjemlige liga med en nedslagtning af FMP Beograd på...

EuroLeague

Iffe Lundberg scorede onsdag sit point nummer 1,000 i EuroLeague, da Partizan Mozzart Bet Belgrade mødte AS Monaco i den europæiske turnering.

EuroLeague

Maria Jespersen debuterede tirsdag i EuroLeague, da hendes hold KGHM BC Polkowice led et bittert nederlag til spanske Casademont Zaragoza.