Den danske landsholdsstjerne Maria Jespersen skal i næste sæson prøve kræfter med EuroLeague.
Jespersen, der tilbragte sidste sæson i Sverige hos Södertälje BBK, har nemlig skrevet under med det polske EuroLeague-hold KGHM BC Polkowice.
Det har den forsvarende polske mester offentliggjort på Instagram.
Dermed skal den 30-årige dansker for første gang i karrieren spille med i den stærkeste europæiske klubturnering.
Tidligere har danskeren spillet EuroCup med stor succes, da hun i sæson 2022/23 tørnede ud for rumænske ACS Sepsi-SEC.
Rumænske Sepsi og Jespersen deltog dengang i kvalifikationen til netop EuroLeague, men måtte nøjes med deltagelse i den næstbedste europæiske turnering.
Jespersens nye arbejdsgiver er i den kommende EuroLeague-sæson placeret i gruppe C med de dobbelt forsvarende EuroLeague-vindere fra Tyrkiet, Fenerbahce, sidste sæsons anden EuroLeague-finalist, franske Villeneuve D´Ascq LM, og et endnu uvist tredje hold, der klarer sig igennem kvalifikationen.
Udover at være forsvarende ligamester i Polen vandt Polkowice også landets pokalturnering i sidste sæson.
Maria Jespersen blev i sidste sæson kåret som ´årets forward´ i den svenske liga.
Nie zwalniamy!🤩
Do KGHM BC Polkowice dołącza Maria Jespersen❗️⛹🏼♀️
Velkommen til Polkowice @mjespersen12 !👋🏼
🧡🖤@gmina_polkowice @kghmtomy pic.twitter.com/3RFsnetpwE
— KGHM BC Polkowice (@PolkowiceBasket) August 26, 2024
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)