fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

EuroLeague

Barcelona fyrer cheftræner efter skuffende sæson

Efter en skuffende sæson i både Europa og det spanske, har Barcelona valgt at fyre deres cheftræner Giorgos Bartzokas.

2017-05-25_FCB basquet vs VALENCIA_VICTOR

Det har ikke været en dans på roser for Barcelona i denne sæson, i hverken EuroLeague eller den spanske liga.

Nemt har det ikke været for hverken Bartzokas eller Barcelona i denne sæson, eftersom klubben har været plaget af rigtig mange skader. Samtidigt har cheftræneren haft svært ved at sætte sit præg, og skabe sit eget hold, eftersom klubben ved hans ankomst havde kontrakter med spillere, de ikke kunne komme af med sidste sommer.

Den spanske storklub, har derfor ikke overraskende haft en langt fra magisk sæson i år. I EuroLeague sluttede man noget så skuffende af på en 11. plads, hvilket ikke var nok til at komme i kvartfinalen. Ikke nok med det, gik det også galt i den spanske liga.

Her til aften blev catalanerne nemlig elimineret fra mesterskabsjagten og kvartfinalen, efter at Valencia slog dem med 67-64 i kamp tre, og avancerede til semifinalen i den bedste spanske række. Dette blev derfor ikke overraskende også endestationen, for Giorgos Bartzokas på trænerbænken i Barcelona.

Efter en stor sæson i Lokomotiv Kuban, hvor grækeren førte russerne hele vejen til Final Four i EuroLeague i 2016, valgte Barcelona at satse på ham, efter at man sagde farvel til den mangeårige træner i klubben, Xavi Pascual sidste sommer. Bartzokas skrev under på en to + et år kontrakt med catalanerne, og skulle skabe en ny begyndelse for klubben, der ikke har været i toppen af europæisk basket siden 2014.

Bartzokas nåede dog altså ikke mere end en enkelt sæson på trænerbænken. Grækeren sættes allerede nu i forbindelse med jobbet, som græsk landsholdstræner, der i øjeblikket ikke er besat inden sommerens EuroBasket.

Sito Alonso og Sarunas Jasikevicius mulige kandidater i Barcelona

Barcelona skulle angiveligt allerede nu have sat trænerjagten igang, og et af navnene der nævnes, er ikke overraskende Sarunas Jasikevicius. Den 41-årige har nemlig en fortid i klubben, som spiller i perioden 2000–2003, og 2012–2013.

Den litauiske legende stoppede karrieren i 2014, og har siden da ageret som assistenttræner i den litauiske storklub Zalgiris Kaunas indtil sidste sommer, hvor han blev cheftræner. Netop i sommers var litaueren dog også i spil til jobbet i Barcelona, men ønskede angiveligt at forsøge sig ad i Litauen, før han tog imod større udfordringer.

Et andet navn der også nævnes til trænerjobbet i Barcelona er Sito Alonso, der i øjeblikket er cheftræner for rivalerne fra Baskonia.

Foto: ACB Photo – V. Salgado

Læs også

EuroLeague står fast, landsholdene får ingen spillere

Historisk aften for Fenerbahce og tyrkisk basketball efter finale-sejren i EuroLeague

Bogdan Bogdanovic: Jeg ved ikke om jeg skal til NBA endnu

Ekpe Udoh: Vi gik ud og leverede en stor anden halvleg

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Dansk Basket

Det 14-årige Falcon-talent August Engelhardt Møller kan vende hjem til Danmark efter en uge i Spanien, der har budt på en tredjeplads i Minicopa...

FC Barcelona

Kl. 12:00 er der tipoff i Spanien, hvor Unicaja Malaga - med det 14-årige danske stjerneskud August Engelhardt Møller på holdet - møder FC...

Dansk Basket

Unicaja Malaga vandt fredagens vind eller forsvind-opgør i Minicopa Endesa mod Joventut Badalona takket være en stor præstation af danske August Engelhardt Møller. Unicaja...

EuroLeague

Iffe Lundberg blev onsdag aften helten for Virtus Bologna, da holdet slog FC Barcelona, og den danske landsholdsstjerne får ros af sin cheftræner, Luca...

EuroLeague

Iffe Lundberg blev helten, da Virtus Segafredo Bologna onsdag lavede et stort comeback besejrede FC Barcelona med 80-75. Lundberg var opgørets topscorer og blev...

Internationalt

Jonas Zohore fortsætter ikke i Spanien for BAXI Manresa, der har valgt at tage afsked med den 210 centimeter høje dansker efter tre måneders...

Bakken Bears

Den 209 centimeter høje dansker Andreas Holst fortsætter tilværelsen i Aarhus hos Bakken Bears.

Internationalt

Real Madrids 13-årige stortalent Mahamadou Landoure høstede stor opmærksomhed, da han i den spanske U14-pokalfinale leverede svimlende 56 point, 33 rebounds og fem blocks...