fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Internationalt

BAXI Manresa forlænger ikke med Jonas Zohore

Jonas Zohore fortsætter ikke i Spanien for BAXI Manresa, der har valgt at tage afsked med den 210 centimeter høje dansker efter tre måneders samarbejde.

Lugo. Liga Endesa ACB de Baloncesto. Pazo provincial dos Deportes. Jornada 3. CB Río Breogán - BAXI Manresa. Fotos:Carlos Castro/ACB Photo

Den danske landsholdsstjerne Jonas Zohore er fortid i Liga ACB-klubben BAXI Manresa.

Det skriver det catalanske medie naciodigatal.cat, der har fået det bekræftet af klubbens cheftræner Pedro Martinez.

Klubben, der spiller i den bedste spanske række, har valgt at benytte sig af en klausul i danskerens kontrakt, der indstiller samarbejdet efter tre måneder.

Den tårnhøje dansker skrev under på en tre måneder lang kontrakt med klubben efter at have vist sig positivt frem i træningslejren forud for sæsonen. I kontrakten var der inkluderet en klausul, der kunne forlænge aftalen til resten af sæsonen, men det står nu klart, af Manresa har valgt ikke at udløse denne.

Derfor skal den danske basket-globetrotter, der har spillet i intet mindre end 11 lande i løbet af karrieren, nu ud og finde en ny klub.

I alt blev det til fire kampe med et snit på syv minutter per kamp for den danske center i Liga ACB, der regnes som verdens næstbedste liga efter NBA. Det var første gang, at Zohore fik chancen i den bedste spanske række, men han har tidligere i karrieren været forbi den næstbedste spanske række ad flere omgange.

I de fire kampe i Liga ACB stod Zohore overfor henholdsvis mastodonten Real Madrid, Casademont Zaragoza, Río Breogan og UCAM Murcia.

Det er endnu uvist, hvor 32-årige Zohore skal tilbringe resten af sæsonen.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...

Internationalt

Mads Bonde stortrives i Spanien, hvor han har skrevet under på en kontraktforlængelse med Gipuzkoa Basket.