FC Barcelona Regal fik med 84-62 sejren over Panathinaikos hjemme, deres 12 sejr i TOP 16 i år.
Hvis man tæller sidste sæsons TOP 16 kampe med for Barcelona, har catalanerne nu været ubesejret hele 24 kampe i TOP 16, hvilket må siges at være aldeles imponerende for spanierne.
Barcelona har ikke i sinde at stoppe deres imponerende stime af vundne kampe, og fredag aften blev Panathinaikos altså deres seneste offer.
De første perioder var dog utrolig tæt lige indtil slutning af halvlegen hvor Barcelona fik slået et lille hul ned til grækerne. I anden halvleg var der intet at komme efter for Panathinaikos, da Barcelona fik vist noget af det spil der har gjort at de har vundet deres sidste 12 kampe.
I næste kamp skal Barcelona op imod den største overraskelse i Euroleague i år, nemlig EA7 Emporio Armani Milano. Italianerne sikrede sig deres billet til playoffs, da de besejret tyrkiske Fenerbahce på udebane. Et yderst interessant opgør bliver det, da Milano-klubben lige nu ligner det eneste hold der kan give Barcelona lidt modstand.
Panathinaikos har stadigvæk gode muligheder for at gå videre i turneringen, da de i øjeblikket kæmper om de sidste to pladser til playoffs med Olympiacos, Fenerbahce og Unicaja.
Topscorer for Barcelona blev den 20-årige Alejandro Abrines med 15 point. For grækerne var den slovenske guard Roko Ukic meste scorende med 13 point.
(Foto: Manon71 – Flickr)
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.