Værløse Blue Hawks har sikret sig et dansk talent, der senest spillede i USA.
Klubben har således hentet det 21-årige danske talent Marvin Brumfield hjem til Danmark.
Det har Værløse meldt ud på Facebook.
“Marvin er en dygtig og høj guard, der har været med på flere ungdomslandshold gennem årene som en del af den talentfulde årgang 2003. Med landsholdet var han blandt andet med til at rykke op i A-divisionen med U16-herrerne tilbage i 2019. Giv Marvin en varm velkomst,” når I ser ham i hallen.” skriver Værløse Blue Hawks.
Brumfield, der i ungdomsårene spillede i Stevnsgade og Falcon, tilbragte sidste sæson hos Coker University Cobras, hvor han over 22 kampe snittede 6,3 point og 2,1 rebounds.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)