Ryan Martin er fortid i Aarhus. Det står klart efter at Bakken Bears-spilleren er blevet præsenteret af hviderussiske BC Tsmoki Minsk.
Martin, der både har britisk og jamaicansk pas, spillede i sidste sæson 27 ligakampe og 16 Europe Cup kampe. Den 206 centimeter høje forward snittede 12,5 point og 5,4 rebound, mens det i europæisk regi blev til 8,6 point og 3,6 rebound.
BC Tsmoki Minsk vandt det hviderussiske mesterskab i sidste sæson, mens de ikke kvalificerede sig til slutspillet i den stærke fællesliga VTB.
Derudover spillede de Basketball Champions League og efterfølgende FIBA Europe Cup, da de røg ud i kvalifikationen til Polski Cukier Toruń.
I år er Minsk igen med i Champions League kvalifikationen, hvor de møder finske Karhu Kauhajoen.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.