Skal man tro den græske journalist Christos Tsaltas fra Sportal.gr forlænger Skyler Flatten ikke sin aftale i Aarhus hos Bakken Bears.
Ifølge det græske medie er Skyler Flatten nemlig tæt på at skrive under på en kontrakt med PAOK BC, der udover den bedste græske liga også deltager i Basketball Champions League.
Flatten, der var Basketligaens udgave af Stephen Curry i sidste sæson qua hans evner fra trepointsland, kom til Bakken halvvejs inde i sæsonen som erstatning for Tony Carr, der var blevet solgt til en israelsk klub i en rekordhandel, og Flatten var et frisk pust til Bakken-mandskabet, der gik hen og vandt The Double.
Flatten snittede 11,6 point og 2,4 rebounds per kamp og skød hele 45% bag treeren for Bakken i sidste sæson.
Før Danmark har Flatten spillet i Sverige, Tyrkiet og NBA G League.
PAOK BC is close to sign a deal with Skyler Flatten for the 2023-24 season, according to @SportalgrG source.
Flatten, 28yo, spent the last season with Bakken Bears in Denmark, averaging 11.6 points and 2.4 rebounds per game. #paok— Christos Tsaltas (@Tsaltas46) July 8, 2023
Se Flatten´s highlights fra sidste sæson her:
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)