Hørsholm 79ers må sige farvel til en af deres veteraner igennem de sidste tre sæsoner, imens en anden forlænger med en enkelt sæson.
David Harder, som har været en solid dansker i Basketligaen, i de seneste 10 sæsoner, har denne sommer taget den hårde beslutning, og takker af for den aktive karriere i en alder af 29 år.
Harder har været plaget af skader over de seneste sæsoner, og det har tynget ham meget. Det er dog ikke helt farvel til Hørsholm og basketball, hvor han forventer at finde en anden rolle i klubben.
“Vi er ved at finde ud af hvordan og hvorledes, men jeg skal have en rolle omkring klubben, på den ene eller den anden måde. Når man er et sted, hvor man føler, man bliver værdsat og man selv værdsætter de folk, der er omkring en, så får man lyst til at gøre en ekstra indsats, også selv om man ikke spiller.” fortæller han i en pressemeddelse fra Hørsholm 79ers.
Udover Harder mister Hørsholm også Asbjørn Midtgaard, og Frederik Hyldahl der fortsætter karrieren i USA på college. Klubben har iøvrigt også måtte sige farvel til Jyles Smith og Marvin Dominique.
En veteran stopper, en anden forlænger
Selvom det er triste nyheder for Hørsholm fansene, så kan de dog glæde sig over, at deres darling, Frederik Hougaard Nielsen, tager en sæson mere.
Han har over de senere sæsoner vist sig at være en af ligaens stærkeste point guards, og ikke mindst en af ligaens bedste forsvarsspillere. Frederik HNs karriere i Hørsholm er kun blevet brudt af to sæsoner i Bakken Bears, og han indleder denne sommer sin 12 sæson i Danmarks bedste basketball række.
“Klubben har ønsket at tage et skridt fremad, og prøve på at skabe nogle sportslige rammer, der gør, at vi kan konkurrere. Det var en stor faktor i at jeg skrev under,” forklare den danske guard, om hvorfor han valgte at tage en sæson mere i klubben.
I samme pressemeddelelse skriver klubben at man har kontrakt med Mikael Vincents, Andreas Meilby, Sebastian Dalsgaard, Mathias Bæk og Emil Hjorth i næste sæson.
Læs også
SISU trækker stikket til Basketligaen
Foto: Hørsholm 79ers
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.
