Knap er sæsonen overstået for Copenhagen Wolfpack, før første profil for den kommende sæson er på plads. Det drejer sig om den stærke skytte Andreas Meilby Amundsen, som i år spillede sin blot anden sæson i Basketligaen.
Den 22 årige forward har haft en godkendt sæson, hvor han på lige knap 23 minutter har snittet 7,6 point, 2,8 rebounds og en enkelt steal. Mest bemærkelsesværdige er at han skyder med gode procenter. 54% på 2 pointsforsøg, 37% bag 3eren og hele 96% på straffe. Han har således blot brændt et enkelt straffe i løbet af sæsonen.
Det er en væsentlig forbedring i forhold til sidste sæson hvor han blot ramte 25% af sine 3 points skud. Sæsonens bedste kamp var mod Team FOG Næstved, hvor han lavede 20 point, havde 5 rebounds og 5 steals. Bl.a. ved at ramme 4 ud af 7 bag 3eren.
Han er en alsidig spiller som kan spille flere positioner i kraft af sine højde og sit gode skud, og netop derfor har man valgt at holde på Meilby. Sportschef i Copenhagen Wolfpack, Tommy Nielsen fortæller i en pressemeddelses fra klubben:
“Vi er rigtig glade for at have Andreas i Wolfpack. Han har en fortid som ungdomsspiller i alle moderklubberne og er en super personlighed og Teamspiller på & uden for banen. Der har været mange interesserede klubber i Andreas, men hans interesse for at blive her hos os, viser den tro & tillid der skal til for at bygge et vinderhold & en vinderorganisation. Andreas er en moderne spiller der på sine gode dage kan spille 2-4 positioner i angrebet og har specielt i år vist at han til trods for sin størrelse er meget cool ude fra.”
Meilby: Jeg ser store muligheder for den kommende storklub
Også hovedpersonen selv har sat nogle ord på hvorfor netop Wolfpack blev valget, på den ellers eftertragtede herre.
“Jeg er klar for Wolfpack igen i år, da jeg virkelig er interesseret i det her projekt og ser store muligheder for holdet som en kommende storklub. Derudover ser jeg det som en oplagt mulighed for at udvikle mig rent personligt, og ser frem til at kunne tage mere ansvar til næste år.”
Derudover fortæller han lidt om den netop overståede sæson, hvor holdet formentlig blev ramt af erfarring fra bl.a. Team FOG Næstved. For Wolfpack holdet er et ungt talentfuldt mandskab, som bestemt har noget at byde på.
“I denne sæson lærte vi som hold at vi kunne slå de bedste når vi spillede op til vores potentiale. Men vi var for svingende i vores præstationer, og det var jeg også. Det skal helt sikkert forbedres til næste år så jeg bliver mere stabil og kan være en faktor for holdet til hver kamp. Derudover skal jeg arbejde mere på min krop så jeg kan modstå mere kontakt på vej til kurven.” Fortæller Andreas Meilby, og fortsætter med at fortælle hvad man kan forvente sig af ham i næste sæson.
“I vil se en stærkere spiller, der giver alt for holdet og en spiller hvis impact kan mærkes. I år var min rolle primært som skytte og forsvarsspiller, men jeg mener jeg kan byde med meget mere aggressivt spil til kurven og være en playmaker der skaber åbne chancer for mine holdkammerater. Jeg vil virkelig sætte et præg på hver kamp jeg spiller og det er med til at motivere mig til at arbejde hårdt i sommerferien.”
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































