Tyrkiske Galatasaray må undvære DeVaughn Akoon-Purcell resten af sæsonen.
Den amerikanske guard, der har en fortid i Danmark hos Bakken Bears og i NBA hos Denver Nuggets, udgik onsdag aften med en skade, da Galatasaray og tyske MHP Riesen Ludwigsburg mødtes i Basketball Champions League.
Akoon-Purcell pådrog sig skaden halvvejs inde i første periode, og det var en tydelig berørt amerikaner, der forlod banen siddende i en stol.
Ifølge basketballmediet Eurohoops.net er der tale om en overrevet akillessene, hvilket betyder at han har spillet sin sidste kamp i denne sæson.
Du kan se situationen herunder:
Galatasaray Nef'te DeVaughn Akoon-Purcell, topu oyuna sokarken ayak bileğinden yaşadığı sakatlık sonrası sedye ile götürüldü. Çok ciddi bir sorun olmaması temennimiz. pic.twitter.com/K5lpZZFyzD
— Ferhat Yeşiltaş (@NeoRock06) March 23, 2022
Akoon-Purcell har spillet 11 kampe for Galatasaray i Basketball Champions League i denne sæson. Amerikaneren har været en kæmpe profil for det tyrkiske mandskab og er med sit pointsnit på 17,9 point i BCL turneringens topscorer. Han snitter dertil 5,9 rebounds, 2,0 assists og 2,2 steals over de 11 kampe.
Galatasaray tabte opgøret mod Ludwigsburg med 64-58 og er dermed ude af Basketball Champions League, mens tyskerne er videre til kvartfinalen.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)