fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketball Champions League

Dansk Tenerife-stortalent imponerede stort i debut i Youth Champions League

Den danske ungdomslandsholdsspiller Noah Nørgaard blev topscorer, da han med sit hold U18 Lenovo Tenerife fik en drømmestart på årets Youth Basketball Champions League med en storsejr mod Promitheas Patras.

Foto: championsleague.basketball

Det danske stortalent Noah Nørgaard bliver ved med at trække overskrifter.

Tirsdag aften debuterede den 16-årige danske guard i Youth Basketball Champions League med sit hold U18 Lenovo Tenerife, og den tidligere BMS Herlev-spiller gjorde en mindeværdig entré på den europæiske scene.

Tenerife mødte græske Promitheas Patras, og spanierne var en for stor mundfuld for Patras, der led et stort nederlag på 87-41-nederlag.

Noah Nørgaard viste atter, at han er et af Danmarks mest lovende talenter, da han sluttede som kampens topscorer med 21 point. Nørgaard skød otte for 13 fra gulvet, hvoraf fire af de ramte skud var fra bag treeren, og han havde dertil tre rebounds.

Tenerife kom således fra land i den europæske turnering på bedste vis med en storsejr.

Udover græske Patras er Nørgaards Tenerife i gruppespil med Rytas Vilnius (Litauen) og Team Debrecen (Ungarn). Sidstnævnte møder Tenerife onsdag aften kl. 21:00.

Youth Basketball Champions League er en U18-turnering arrangeret af det internationale basketballforbund, FIBA, og turneringen så dagens lys i sidste sæson. I år består turneringen af 13 U18-hold fra ni forskellige lande. De forsvarende Youth Champions League-mestre er bosniske Igokea.

Noah Nørgaard tørner i denne sæson ud for Lenovo Tenerife´s U18-hold, men inden da tilbragte han to sæsoner hos akademiet Spanish Basketball Academy (SBA), der har base i Madrid. Det kan du læse mere om her.

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Danmarks landstræner Allan Foss har tirsdag løftet sløret for sin bruttotrup frem mod de kommende kampe mod Serbien i EM-kvalifikationen. Se den fulde trup...

EuroCup

Den danske landsholdsspiller Tobias Jensen og Ratiopharm spillede lige op med NBA-holdet Portland Trail Blazers, der dog sejrede med 111-100 i en testkampen natten...

Bakken Bears

Estiske Keila Coolbet blev sat på plads af Bakken Bears, der sejrede på udebane med cifrene 48-82.

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

EuroLeague

Maria Jespersen debuterede tirsdag i EuroLeague, da hendes hold KGHM BC Polkowice led et bittert nederlag til spanske Casademont Zaragoza.

Internationalt

Bakary Dibba har efter tre flotte kampe i ugens løb fundet vej til rundens hold i den tyske Bundesliga.

Baskonia

Iffe Lundberg og Partizan Mozzart Bet Beograd led et bittert nederlag på 88-82 i torsdagens EuroLeague-sæsonåbner mod spanske Baskonia.

Internationalt

Bakary Dibba spillede endnu en flot kamp for MLP Academics Heidelberg, der torsdag besejrede SYNTAINICS MBC med 93-108 i den tyske Bundesliga.