Real Madrid 81 – 77 Fenerbahce
(30-21, 13-21, 21-13, 17-22)
Sidste års finalister og semifinalister mødtes allerede i første runde til et brag af en kamp. Hjemmeholdet kunne trække sig sejrrigt fra et tæt og intenst opgør.
Den nyankomne franske profil, Nando de Colo, EuroLeague-debuterede for gæsterne med at blive topscorer med 22 point, og Derrick Williams leverede en double-double med 19 point og ti rebounds. Topscorer for hjemmeholdet var Jeffrey Taylor med 19 point, mens VM-finalisten, Facundo Campazzo, havde den bedste effektivitet på 25 efter blandt andet 14 point og otte assist.
BC Khimki 89 – 83 Maccabi Fox Tel-Aviv
(24-21, 24-19, 27-21, 14-22)
Khimki-profilen, Alexey Shved, blev topscorer med 22 point, mens Tarik Black var mest scorende for gæsterne med 17 point. Den nyankomne center fra Golden State Warriors, Jonas Jerebko, debuterede i EuroLeague for Khimki med 14 point, syv rebounds og to steal.
Panathinakos 87 – 82 Crvena Zvezda
(14-17, 23-18, 29-18, 21-29)
Gæsternes James Gist blev topscorer med 22 point, mens hjemmeholdets topscorer var den Nick Calathes med 21 point. Deshaun Thomas leverede en double-double med 18 point og 11 rebounds og den bedste effektivitet på 25.
Bayern München 78 – 64 AX Milan
(22-23, 20-11, 19-16, 17-14)
Der var flere nye, men særdeles velkendte navne på holdkortet hos de to klubber, hvor den tidligere NBA-profil, Greg Monroe, var at finde os værterne, mens Milan har haft hentet den nylige VM-finalist, Luis Scola, og Sergio Rodriguez til. Topscorer blev hjemmeholdets Vladimir Lucic med 18 point. Monroe leverede seks point, ti rebounds og fire assist, Scola blev italienernes topscorer med 17 point og Rodriguez havde 14 point og seks assists.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.