Dallas Mavericks havde en ganske udmærket sidste sæson hvor de lige akkurat nåede til slutspillet med 42 sejre ud af 82 mulige, blot to mere en Utah Jazz som ikke kom med.
Der er meget at bygge videre på op til den kommende sæson, og det bliver helt klart interessant at følge alle de nye spillere der er kommet til holdet.
Hvem er smuttet?
Raymond Felton, David Lee, Zaza Pachulia, Chandler Parsons, Charlie Villanueva og Javale McGee er alle fortid på holdet. Dog har de været dygtige til at hente erstatninger ind på holdet af god kvalitet.
Nye ansigter:
Der er sket ting og sager inden denne sæson for Dallas Mavericks. De har virkelig fået rystet posen og skiftet ud på holdet.
Harrison Barnes og Andrew Bogut er blevet hentet til, da Golden State Warriors ikke havde råd til dem, grundet tilkomsten af Kevin Durant. De kommer begge til at skulle spille en stor rolle på holdet. Specielt Harrison Barnes vil nu få chancen for brillere, da han nu ikke kommer til at stå i skyggen af Stephen Curry, Klay Thompson og Draymond Green. Han vil formentlig få en langt større andel i det offensive spil.
A.J Hammons, Dorian Finney-Smith, Nicolas Brussino, Seth Curry, Jonathan Gibson, Quincy Acy, Kyle Collinsworwh, C.J Williams, Keith Hornsby og Jameel Warney er alle blevet hentet til holdet inden sæsonen.
Dem skal du holde øje med:
Harrison Barnes kommer som sagt til at få en større rolle for Mavericks end han gjorde i Warriors. Som skrevet tidligere vil han komme til at have en stor andel i offensiven. Han kan nemt komme til at blive en spiller der kan blive forskellen på at komme med eller udeblive fra slutspils basketball.
Dirk Nowitzki skal selvfølgelig ikke glemmes, på trods af at han i sommers fyldte 38 år. Selvom han ikke er hvad han har været, så er han dog stadig en spiller som kommer til at spille en kæmpe rolle for dette hold, både med sit spil men også som mentor for de yngre kræfter på holder.
Deron Williams er en spiller der er faldet meget i niveau i de seneste år, dog kan han stadig spille en vigtig rolle. Dallas’ sæson kommer i høj grad til at afhænge af om han kan spille på et tilstrækkeligt godt nok niveau til at kunne hjælpe holdet fremad. Han skal prøve at finde noget af sit gamle jeg fra sin tid i Jazz og starten af sin tid i Nets.
Wesley Matthews havde ikke sin bedste sæson i fjor, men hvis han kan finde sit spil frem fra Portland tiden, så ser det lyst ud for Dallas. Nøglen til succes for ham er at han bliver effektiv igen, han scorede blot på 38,8% af alle sine chancer, modsat de 44,8% han skød sæsonen inden han skrev under med Dallas Mavericks.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































