Topkampen i gruppe E, TOP 16 fasen i Euroleague tilfaldt Barcelona. Det spanske hold vandt på hjemmebane over Panathinaikos med cifrene 80-76 i en seværdig kamp.
Begge hold har nu en enkelt sejr og nederlag. Holdet fra Athen havde de største problemer med Barcelonas brasilianske guard Marcelinho Huertas, der scorede 22 point (6 for 8 bag trepointslinjen). Alle Huertas’s treer kom imponerende nok i en enkelt periode af kampen, nemlig i tredje.
Slutningen af kampen blev en intens affære, da Barcelona med ét minut igen blot var foran med et enkelt point. Med 4 point i de sidste sekunder af kampen sørgede Barcelona’s Justin Doellman dog for en sejr for spanierne.
Næste runde skal Barcelona på besøg i Israel Tel Aviv, hvor spanierne gæster Maccabi der i deres kamp over Crvena Zvezda KK fik deres første sejr i TOP 16. Grækerne tager hjemme imod litauiske Zalgiris der ligeledes fik deres første sejr i TOP16 i deres kamp mod tyske ALBA Berlin
TOP 16 runde.2 MVP – Felipe Reyes (Real Madrid) & Brian Randle (Maccabi Tel Aviv)
For første gang i denne Euroleague sæson var MVP prisen nødt til at blive fordelt mellem to spillere. Det blev Real Madrid spilleren Felipe Reyes med 22 point og 11 rebounds, index-rating på 29, og Maccabi’s Brian Randle der havde 16 point, 9 rebounds, 4 steals og ligeledes en index-rating på 29. Da begge hold’s spillere formåede at vinde deres kampe, var spillerene altså nødsaget til at deles om ugens MVP pris.
TOP 10 – 2.runde TOP16
(Foto: Juan Pelegrin – Flickr)
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.