fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

EBAA

Frederik H. Nielsen: EBAA var det bedste hold

Forleden lavede EBAA, Bakken Bears’ farmerhold fra 1. division, en gedigen overraskelse, da man ekspederede ligaholdet Hørsholm ud af pokalturneringen. Dermed er holdet i semifinalen, mens Hørsholm nu udelukkende skal koncentrere sig om Basketligaen. Hørsholms anfører Frederik Hougaard Nielsen var efter nederlaget langt fra tilfreds, og lægger sig fladt ned oven på skuffelsen.

“Først og fremmest så skal jeg ikke prøve at bortforklare noget. EBAA, anført af David Kristensen og Kristoffer Løwenstein, var det bedste hold forleden i alle spillets facetter, og det var helt fortjent at de vandt. Dermed misbrugte vi desværre en meget stor mulighed for at spille os i semifinalen. Det der med at bilde os selv ind, at vi nu har mere tid til at fokusere på ligaen, tror jeg ikke så meget på. Det er muligvis en undskyldning, der kan bruges i fodbold, hvor de har et noget strammere kampprogram, men det har vi altså ikke. Derfor er det ekstra alarmerende, at vi ikke er klar til at konkurrere i en kvartfinale.”

I kampen kom Hørsholm i løbet af 1. halvleg langt bagefter, og først for sent kom Frederik H. Nielsen og Matt Bonds i spil, og EBAA kunne trække sig sejrrigt ude med cifrene 66-62. I pokalturneringen er det kun tilladt med én amerikaner, mens det i Basketligaen er tilladt at spille med tre. Det generer dog ikke anføreren. Det er derimod andre omstændigheder, der gør.

“Den eneste regel, der skal laves om i pokalturneringen, er den håbløse favorisering af hjemmebaneholdet. Ligarådet, eller hvem der nu står for at sætte rammerne, har jo virkelig sovet i timen, når man som hjemmebanehold også fuldstændigt styrer, hvornår kampen skal afvikles indenfor terminen. Så længe hjemmebaneholdet sørger for, at der er en dags pause imellem kampene (red. Hørsholm spiller ligakamp mod Wolfpack torsdag aften), så mener Ligarådet åbenbart, at alt burde være godt. Det giver nogle dårligere kampe i begge turneringer, når der spilles to kampe på tre dage, og at man i Ligarådet ikke har været i stand til at forudse, at produktet for det første bliver ringere, og at man for det andet driver rovdrift på spillerne, er da alarmerende. Men i sidste ende er det vores egen skyld. Hvis vi kunne organisere os som spillere, så kunne vi også have en repræsentant med til at udstikke rammerne omkring afviklingen af turneringen. Det har vi ikke, og i stedet må vi leve med resultatet.”

Anføreren har dog overskud til at sende en lykønskning afsted til de aarhusianske pokaldræbere.

“Slutteligt så skal EBAA ønskes held og lykke i semifinalen.”

Man kan følge Hørsholms ligakamp mod Wolfpack på TV2 Play og som livestats på basketligaens hjemmeside.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Det var første gang, at pokalturneringen skulle afgøres med det nye Final Four-format. Et format, der lige skal lande i basketball Danmark. Fullcourt snakkede...

Bakken Bears

Bakken Bears´ topscorer i søndagens pokalfinale mod Team FOG Næstved, Darko Jukic, var tydeligt skuffet, da Fullcourt.dk mødte ham efter finalenederlaget på 86-89.

Basketligaen

Det var en ærgerlig Skyler Bowlin Fullcourt.dk mødte efter søndagens pokalfinale, hvor Bowlin´s Bakken Bears blev slået af Team FOG Næstved.

Nyhedsoversigt

Glæden var ikke til at tage fejl af, da Fullcourts udsendte snakkede med Dan Pearson, om hans og holdets præstation, da de besejrede Bakken...

Horsens IC

Et lille skub i den rigtig retning er noget af det som Morten Bülow håber, bronzemedaljen kan gøre for Randers Cimbria. Læs mere om...

Internationalt

Team FOG Næstved er pokalmestre efter et vanvittigt drama i Forum Horsens. Næstved besejrede Bakken Bears i pokalfinalen med 86-89.

Nyhedsoversigt

Amerikanske Steven Green leverede en stor præstation, da Randers Cimbria søndag vandt bronze i pokalturneringen med en sejr på 79-74 mod Horsens IC.

Horsens IC

Efter et topunderholdende opgør mellem Randers Cimbria og Horsens IC, blev det spillerne fra Randers, som kunne trække bronzemedaljen over hovedet. Kampen sluttede 79-74...